Holbæk Bibliotekerne inviterer til Litteraturfest lørdag d. 21. januar!
Mød nogle af Danmarks skarpeste og mest aktuelle forfattere, når Holbæk Bibliotekerne inviterer til fest i skønlitteraturens tegn.

Oplev Kristina Stoltz, Rasmus Daugbjerg, Asta Olivia Nordenhof og Lars Emil Foder til foredrag, samtaler og litterær koncert.

Find også inspiration til din næste læseoplevelse, når boghandleren for små, danske kvalitetsforlag Mikrofest samt Bogart Bogcafé og Holbæk Bog & Idé sørger for litterær messestemning med anbefalinger, bogsalg og poetisk tombola!

Kunsthøjskolen i Holbæk tilbereder smagfuld og bæredygtig frokost. Og du vil naturligvis kunne købe te, kaffe og let forplejning i pauserne mellem alle dagens skønne indslag.

Program
11.00 – 11.45 Velkomst og Rasmus Daugbjerg “Trold”
11.45 – 12.30 Frokostpause og Poetisk Tombola m. Mikrofest
12.30 – 13.15 Koncert m. Lars Emil Foder “Kun For Idioter”
13.15 – 13.30 Pause
13.30 – 14.15 Kristina Stoltz “For Evigt”
14.15 – 14.30 Pause
14.30 – 15.15 Asta Olivia Nordenhof “Scandinavian Star – del 2”
15.15 – 15.30 Pause
15.30 – ca. 16.15 Forfattersamtale med Kristina Stoltz, Rasmus Daugbjerg, Asta Olivia Nordenhof og Lars Emil Foder
16.15 Tak for i dag

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond

Læs mere her

Foto: ABW