Genopretningen af mosearealer kan give en klimagevinst, fordi det mindsker udslip af CO2 til atmosfæren markant.

Store Åmose midt mellem Holbæk, Sorø og Kalundborg er med sine 3-4.000 hektar Østdanmarks største moseområde. Genopretning af mosen har været på tale i årtier, og de første skridt er taget. Endnu et bliver taget, da Holbæk Kommune har fået tilsagn fra Miljøstyrelsen om finansiering af forundersøgelse under klima-lavbundsordningen. Undersøgelsen vil omfatte 755 hektar, men forventes efter aftale med lodsejere udvidet til i alt 913 hektar.

”Som minimum kommer vi til at gennemføre naturgenopretning på de 100 hektar, som Den Danske Naturfond ejer i Åmosen. Derudover er vi i dialog med øvrige lodsejere, så arealet kan potentielt blive langt større. Men et projekt af denne størrelse er komplekst, og de øvrige lodsejere har derfor endnu ikke taget stilling eller godkendt nogen projekttiltag på deres ejendomme endnu, hvilket er en del af det, som en forundersøgelse skal afdække mulighederne for,” fortæller Karen Thestrup Clausen, der er formand for Udvalget for Klima, Miljø og Natur i Holbæk Kommune.

Tilsagnet omfatter en reservation på 96 mio. kroner i alt til forundersøgelse, projekttiltag samt lodsejerkompensationer. Heraf kan cirka 3 mio. kroner nu bruges til forundersøgelse. Projektområdet ligger sydvest for Undløse og har Åmose Å som sin sydligste grænse.

Ofte tager projekter af denne type mellem 3-5 år at gennemføre, og forundersøgelser kan ændre forudsætninger for projektet, og lodsejere kan vælge ikke at deltage i gennemførsel af projektet efter forundersøgelsens resultater foreligger.

Hvorfor arbejder vi med lavbundsjorde?

At omlægge dyrkede og drænede lavbundsjorde til natur med naturlig vandstand er et afgørende værktøj for at nå i mål med Holbæk Kommune Kommunalbestyrelses beslutning om en 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030 og i nul emission i 2050.

Kulstofrige landbrugsjorder eller ’lavbundsjorder’ er oprindeligt dannet i vådområder som moser og våde enge, hvor gamle planterester/tørv har dannet et højt indhold af kulstof i jorden, der således fungerer som et kulstoflager.

Når arealerne drænes for at kunne dyrkes, tilføres der ilt til tørven, hvorved der sker en nedbrydning med stor udledning af klimagasser til atmosfæren. Drænede, kulstofrige lavbundsjorde bidrager således med en stor udledning af CO2 til atmosfæren.

Hvis jorden tages ud af drift i et klima-lavbundsprojekt, såkaldt ”udtagning”, skal der ske en vandstandshævning på arealet, så tørven ikke længere nedbrydes. På denne måde opnås en positiv klimaeffekt, da CO2-udledningen standses. Samtidigt skaber de naturlige vådområder flere levesteder for mange forskellige arter, hvilket på sigt kan øge biodiversiteten herhjemme.
”Klimaet og biodiversiteten står rigtig højt på dagsordenen her i Holbæk Kommune. Så jeg er meget glad for, at vi får mulighed for både at realisere vores klimamål og leve op til vores mål om at forbedre biodiversiteten. Ved at genoprette og udtage lavbundsjorde bidrager vi til en markant CO2-reduktion, og vi får skabt ny, vild natur. Udtagningen af lavbundsjorde kan potentielt på sigt øge mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser til glæde for vores lokalområder,” udtaler Karen Thestrup Clausen.

Pressefoto