Er vovsen gået hen og blevet lad og rund efter julens lækkerier? Så er der hjælp at hente i Maxi Zoo Holbæk, hvor butikken fra uge fire står klar med vejledning til, hvordan kæledyret kan få bugt med de overflødige kilo. Der vil også være konkurrencer om sunde lækkerier og et gratis vægtvogter-forløb til byens hunde, så de kan få en sund start på det nye årti.

Pressefoto

Et nyt år er ofte forbundet med mere motion og sundere kost, men det er ikke kun os mennesker, der har brug for et skub i den sunde retning. Vores firbenede venner kan også døje med ekstra kilo på sidebenene oven på en dejlig julemåned.

Derfor inviterer Maxi Zoo Holbæk byens hunde til at kigge forbi butikken i uge fire og fem, hvor der vil være mulighed for at få gode råd og vejledning til alt fra den rette mængde foder til nye motionsvaner og sjove aktiviteter, så du kan sikre, at det firbenede familiemedlem kommer i topform igen. Der er nemlig god grund til at holde øje med kæledyrets vægt, da for mange kilo og dårlig form kan føre til alvorlige følgesygdomme og en forringet livskvalitet. Der vil også være mulighed for at skrive din kæledægge op til et vægtvogter-forløb, hvor du vil få skræddersyet rådgivning til netop din vovses behov – uanset om den døjer med overvægt eller undervægt. Vægtvogter-forløbet er for alle hunde, der har brug for en håndsrækning til et sundere hundeliv, så de kan springe stærke og logrende ind i det nye årti. Ved tilmelding til vægvogter-forløbet vil du desuden deltage i en konkurrence om en delikat gavekurv med sunde lækkerier, som du kan forkæle vovsen med.

Du kan få rådgivning om sunde fodervaner, tilmelde vovsen et gratis vægtvogter-forløb og deltage i den spændende konkurrence i Maxi Zoo Holbæk i perioden fra den 18. januar til 2. februar. For at kunne tilmelde din hund vægtvogter-forløbet, skal du være medlem af Poteklubben, som er ganske gratis. Tilmeldingen kan ske i butikken eller på maxizoo.dk.