Efter flere års erfaring i faget stiftede Benjamin Hansen sit eget firma i 2019, og siden er det gået stærkt med at få opbygget en kreds af tilfredse kunder – især i Jyderup og Holbæk. For Benjamins motto er kvalitet frem for alt, og det udmønter sig ikke kun i en masse gode anmeldelser på Facebook og på anmeld-håndværker.dk, men også en placering blandt de fem finalister i ”Danmarks Bedste Anlægsgartner” til forårets store aften i Cirkusbygningen.

Har du brug for at få omlagt din have, står BH Have og Anlæg til rådighed med rådgivning og planlægning, så du får opfyldt dine havedrømme. Ønsker du at haven bliver nem at passe? Har du børn som skal have plads til leg? Skal der være udekøkken og køkkenhave? Eller ønsker du bare at kunne trille solsengen ind under skyggen fra en blomstrende busk? Benjamin Hansens erfaring gør, at han kan vejlede dig til de bedste løsninger.

BH Have og Anlæg kan også hjælpe dig med den løbende vedligeholdelse med bl.a. græsslåning, hækklipning eller beskæring.

”Når hækken og plænen skal klippes, træer og buske beskæres og jorden bearbejdes, kræver det ofte større maskiner, end de fleste har i redskabsskuret,” forklarer Benjamin, der gerne påtager sig opgaven, så du kan bruge din tid i haven på at stresse ned.

Kontakt

BH Have og Anlæg
v/ Benjamin Hansen
Sandby 11
4520 Svinninge
61659977
bh.haveoganlaeg@gmail.com

Foto: BH Have & Anlæg