Solsikkeprogrammet er et tilbud til personer med usynlige handicap. Nu er det muligt at hente Solsikkesnoren i  Borgerservice på Jernbanevej i Holbæk.

Med Solsikkesnoren kan man give et signal til omverdenen om, at der kan være særlige behov, der skal tages hensyn til. Solsikkesnoren giver fx et signal til medarbejdere og alle andre om, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

Det er langtfra alle handicap, der kan ses. Nogle er nemlig usynlige, fx autisme, ADHD, talehandicap, ordblindhed, nedsat hørelse, hjerneskade, psykiske sygdomme, demenssygdomme mv. At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen krævende. Andre mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, man står i – netop fordi udfordringerne ikke kan ses.

Kom forbi Borgerservice og få en Solsikkesnor. Det kræver ikke tidsbestilling. Du kan trække et nummer i Borgerservice. Bare kig efter Solsikkesymbolet på deres stander.

Kilde

Solsikkesnoren – pressefoto