Birkegårdens Haver åbnede i weekenden op for Eventyrlig Jul med tusindevis af funklende lys i de tre smukke julehaver. Dit Holbæk lagde vejen forbi.

Den dansk/engelske have er helt eventyrlig klædt i smukke funklende julelys. Sandhaven er i rigtige julefarver rød og hvid, og den kan man sidde og nyde gennem ruderne, når man spiser æbleskiverne i det lune overdækkede caféområde. Meditationshaven er ishvid.

Det står Birkegården meget nært at give en særlig oplevelse til børn og familier. De fleste julemarkeder er for voksne, Birkegårdens er for både børn og voksne. De har masser af aktiviteter for børnene. De kan prøve Lykkehjulet, kreativt værksted, sløjfejagt æselridning og gå på skattejagt med familien.

I Juleladen er der et lille hyggeligt julemarked med alsidige boder. Boderne er ikke de samme alle dage, så I kan komme flere gange og opleve noget nyt. Ud over boderne, kan I shoppe i Julebutikken, som er fyldt med sødt og flot julepynt og masser af gaveartikler.

Se mere om haverne og åbningstider her