Holbæks skønneste mor skal findes! Imerco i Ahlgade hylder Mors dag ved at kåre byens skønneste mor. Er det din mor? Så kan du indstille hende i butikken – og vinder hun, bliver hun den heldige ejer af en skøn gave med forkælelse til en værdi af hele 3.000 kr.

Mors dag markerer hvert år fejringen af alle de fantastiske mødre, der hver dag gør en verden til forskel i form af uvurderlig støtte og omsorg til deres børn. De fortjener en stor tak, og derfor går Imerco i Ahlgade nu ind i jagten på at finde Holbæks skønneste mor, som får en ekstra stor tak i år. Er det din mor? Så er alt hvad du skal gøre at komme forbi butikken senest fredag den 6. maj, hvor du nemt og hurtigt kan udfylde en blanket og dermed indstille din mor. Lørdag den 7. maj vil butikkens personale så læse alle indstillingerne igennem og finde byens skønneste mor. Er det din mor, der løber med den flotte titel, vil du blive kontaktet samme dag, så du kan overdrage den store nyhed og tak til din mor om søndagen på Mors dag. Herefter kan du desuden hente en gave i butikken fyldt med forkælelse til din mor til en samlet værdi af hele 3.000 kr.

Kom ned i Imerco i Ahlgade 34 senest fredag den 6. maj, og indstil din mor, hvis du mener, at hun er byens skønneste mor. Vinderen kåres lørdag den 7. maj, hvorefter indstilleren vil blive kontaktet, så personen kan overdrage nyheden og et stort tak til sin mor på Mors dag søndag den 8. maj.

Pressefoto