På Holbæk Museum er der indrettet et grafisk værksted, hvor børn (og voksne) kan eksperimentere med at skære motiver i mosgummi, påføre maling og trykke på papir. Lav selv plakater til væggen derhjemme, eller til en gave, med motiv efter eget valg.

Bliv inspireret af RØDE MOR, som lavede plakater ved linoleumstryk i 1970’erne. Holbæk Museum viser en udstilling med RØDE MOR plakater, og her er man velkommen til at finde ideer til sine egne tryk. 

Tag plakaten/trykket med hjem. Det er for børn ifølge med voksen. Værkstedet er åbent den 18. og 19. oktober. Se tider på vestmuseum.dk.

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterende billetter er til salg i døren.

Lav billeder med inspiration fra Røde Mor. Logo: RØDE MOR