”Jeg finder min inspiration i naturen, og elsker at kombinere de forskellige metaller og dekorere med smukke ædelstene og perler,” fortæller guldsmed Mie Sunekær, der skaber alle smykkerne på sit eget værksted i Mørkøv.

Hun anvender udelukkende genbrugsguld og så vidt muligt også genbrugssølv. Tendenser indenfor smykker kommer tilbage, dog ofte med et twist. Så hvis du har gamle arvesmykker som du ønsker redesignet eller måske smeltet om til et helt nyt smykke, så er du meget velkommen til at lave en aftale med Mie.

Mie Sunekær holder fast i de gamle håndværksmæssige traditioner, og du får altid en høj professionel standard, når du handler hos hende. Hun har stor erfaring indenfor guldsmedefaget, og arbejder med hele skabelsesprocessen fra idé til skitse til den endelige kreation.

Mie er uddannet klassisk guldsmed og har løbende efteruddannet sig i design og guldsmedeteknikker, både i ind- og udland. Når du handler hos Mie Sunekær, kan du forvente at kvaliteten altid er i top. 

Kontakt

Guldsmed Mie Sunekær
Køllevej 9
4440 Mørkøv
28 91 33 12
guldsmed@miesunekaer.dk