Det lille Turnéteater besøger Teatret FAIR PLAY med en anmelderrost udgave af H.C. Andersens klassiker DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT. Forestillingen er beregnet for hele familien – og spilles uden ord.

DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT spiller på Teatret FAIR PLAY søndag d. 9. maj kl. 14.00. Forestillingen skulle have spillet i januar, men blev flyttet pga. corona-nedlukningen.

H.C. Andersens klassiske fortælling om den standhaftige Tinsoldat, der drømmer om kærligheden og den skønne danserinde, og som bliver blæst omkuld af skæbnen, men alligevel får det han ønsker sig mest af alt.

Forestillingen handler bl.a. om, at det er vigtigt at være tro mod sig selv lige meget hvad. Tinsoldaten forbliver standhaftig selvom det nær koster ham livet. Han holder fast i at se ordentlig ud og opføre sig anstændigt.

DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT spilles uden ord, så alle kan være med.

“Lige så dreven og dygtig en fortæller Peter Holst er med ord, er han også når tingene og billederne taler, så dramaturgien er klar også for de mindste … og der er fortælle-elementer der er fremragende …. og musikken er strålende” Janken Varden i Teateravisen.dk.

Læs mere her

Pressefoto