I Holbæk Kommune ser man efter to år med frihed på skoleområdet positivt på flere elementer i regeringens skoleudspil.
Kortere skoledag, frihed fra en stor del af målene i folkeskolen, styrket fokus på praktiske fag og muligheder for en friere prøveform. Det er nogle af de ting, som frihedsvante politikere i Holbæk Kommune har bidt mærke i som vigtige elementer i regeringens skoleudspil.
Siden august 2021 har Holbæk Kommunes skoler nemlig været frigjort fra en række statslige og kommunale regler og rammer. Vurderingen af udspillet er således baseret på egne erfaringer med frihed.
”Først og fremmest er jeg jo glad for, at regeringen foreslår en udpræget frihed på skoleområdet. Det betyder efter al sandsynlighed, at vi kan fortsætte med den frihed, vi har haft hidtil. Det er supervigtigt for både børn, forældre, ledelse og medarbejdere. Ærligt talt havde vi efterhånden også svært ved at se, hvordan vi på nogen måde skulle gå tilbage til tiden før friheden. Så jeg glæder mig på egne vegne og over at alle andre kommuner nu også får muligheden”, siger Lars Qvist, der er borgmester i Holbæk Kommune.
Centralt i regeringens udspil står muligheden for at forkorte skoledagen.
”Jeg synes det er godt, at man har fokus på at forkorte skoledagen. Men lige så vigtigt er det, at det er lagt ud til skolerne at vurdere, hvor meget. Vi kan se, at vores skoler i høj grad har forkortet skoledagen i forbindelse med frihedsforsøget, men der er faktisk stor forskel på, hvor meget, og hvad de har gjort med ressourcerne. Skoler har simpelthen forskellige elever, og det har hos os vist sig at være et rigtig godt princip, at man kan tilpasse skoledagen efter dem”, siger Jarl Falk Sabroe, der er formand for Udvalget for Børn og Skole i Holbæk Kommune.
Regeringsudspillet har også fokus på at få mere praktiske fag ind i skolerne. Også det har Holbæk Kommunes skoler gode erfaringer med.
”Vi har haft elever, der i forbindelse med frihedsforsøget har sagt, at det først var da de begyndte at arbejde praktisk, at skolen rigtig gav mening. På Vipperød Skole har man for eksempel lavet et nyt fag inklusive prøve. Her har eleverne arbejdet med praktiske løsninger på verdensmålene. Nogle elever har for eksempel lavet en skaterpark for at forbedre trivsel og sundhed, og er blevet overrasket over, hvor meget mening både dansk og matematik betyder i den sammenhæng. Det er en meget fin udvikling”, siger Lars Qvist.
Eksemplet med faget i Verdensmålene endte med at være med en afsluttende prøve, men forinden havde skolen måtte kæmpe med en række barrierer til trods for frihedsforsøget.
”Mange af vores skoler er trods friheden stødt ind i problemer, netop når de udfordrede prøveformerne. På Vipperød Skole lykkedes det at lave et fag med en afsluttende prøve, men det holdt hårdt, og derfor kvitterer jeg for, at regeringen netop lægger op til, at der skal være plads til at afprøve prøveformer. Vores erfaring er i hvert fald, at hvis man vil have mere praksisfaglighed ind i skolen, så er man også nødt til at være fleksibel i forhold til prøverne”, slutter Jarl Falk Sabroe.
