Har du et hus, har du stensikkert også en masse arbejdsopgaver, du gerne ønskede dig tiden og evnerne til at løse. Tidens tand, stormvejr og uheld gør det nødvendigt med løbende reparationer. Børn der bliver født og flytter hjemmefra gør det nødvendigt med løbende justeringer i forhold til skiftende behov. Hos Rejnhold Byg i Svinninge finder du en virksomhed, der med udgangspunkt i tømrer- og snedkerfaget kan hjælpe med mange forskellige opgaver i hus og have.

Tømrer og snedker Jonas Rejnhold har været i branchen siden han startede i lære i 2000. Han blev udlært i 2005, og var møllebygger de første to år af sin læretid. Jonas renoverer stadig gamle møller med stikøkse og bred stemmejern, men har med tiden føjet mange andre byggerier, bl.a. en skole i Skotland, til sit cv.

Rejnhold Byg løser tømreropgaver for både privat- og erhvervskunder i Svinninge, Holbæk, Roskilde og Sjællands Odde. Kvaliteten er altid i orden.

”Kunderne får altid det de ønsker, med professionel vejledning og er med i processen hele vejen igennem. En altid glad og smilende kunde er det vigtigste for mig,” siger Jonas Rejnhold.

Som tømrer har Jonas Rejnhold mange års erfaring med byggeprojekter i træ. Uanset om du skal have bygget et nyt haveskur, et nyt tag eller et helt nyt hus, kan han hjælpe. Hvis du mangler en ny træterrasse, tagetage, carport eller udestue, må du heller ikke tøve med at give din tømrer i Svinninge et kald. Rejnhold Byg kender de forskellige træsorter og deres egenskaber indgående, og kan hjælpe dig frem til den helt rigtige og holdbare løsning til formålet.

Kontakt Rejnhold Byg og få et uforpligtende tilbud på din tømrer- eller snedkeropgave.