Der bliver mulighed for at dele erfaringer, opnå nye indsigter og debattere i ét af dagens tre temaer. Konferencens omdrejningspunkt tager afsæt i frivillighed og foreningslivets dilemmaer og forudsætninger – i år med et skærpet fokus på de unges perspektiver og vilkår. Konferencen bliver en vekselvirkning mellem plenumoplæg, netværk og fordybelse i et selvvalgt tema.
Program og tilmelding
17.00 Ankomst og kaffe/the og kage.
17.15 Velkomst v/ Anders Bo Hansen, formand for Folkeoplysningsudvalget.
17.30 ”Hvad kan foreningen gøre for de unge?” Oplæg v/ Tobias Simonsen, ungeminister i Coop og forperson for KFUM-spejderne.
17.45 ”Hvordan kan vi politisk sikre de unge adgang til foreningslivet” Oplæg v/ Hediye Temiz, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Albertslund og bestyrelsesmedlem i DGI.
Kl. 18.15 Fremtidens foreningsliv – et sted for alle unge? Oplæg v/ Maja Pilgaard, ph.d. chefanalytiker hos IDAN.
kl. 19.00 Forplejning og netværkspleje.
kl. 19.30 Temaseancer: Vælg mellem tre temaer, der alle har udgangspunkt i aktuelle perspektiver for Holbæk Kommunes mangfoldige fritidsliv.
Tilmelding til konferencen er nødvendig.