Holbæk Kommune besluttede i maj 2020, at der skal rejses ny skov på kommunens arealer. Primært for at styrke klimaregnskabet, men også for at øge den bynære natur i kommunen. I dag, onsdag den 12. maj 2021, kom spaden kom i brug i Svinninge og de første træer blev sat i jorden i den kommende frugtlund omkring skovens tingsted.

Taler, sange og mindekrukke

En lokal skoleklasse stod for at plante de første træer og begravede også en mindekrukke, hvor de havde skrevet hilsner til fremtidens skov. Dagens taler og de første skitser over skoven kom også ned i krukken. De hele blev fejret med en til lejligheden digtet sang over melodien ”Hvor skoven dog er frisk og stor” efterfulgt af ristede skumfiduser over bål. Svinninge bageren og Netto gav boller og saft til de fremmødte.

Sponsor afsløret

Skoven er etableret i samarbejde med Watts, der er ejet af energi- og fibernetkoncernen Andel, som har hovedsæde i netop Svinninge. Samarbejdet består i at kommunen lægger jord til og Watts afholder udgiften til plantning af skoven samt skovplejen de første 3 år.

Som en del af Andel-koncernen er det naturligt for Watts at have grønne ambitioner for fremtiden. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle teknologi til gavn for alle, som har interesse i at bruge deres strøm med grøn omtanke. I dag markerer vi et nyt tiltag med plantningen af Svinninge Folkeskov – det gør vi, fordi vi ønsker at hjælpe danskerne på vej til en endnu grønnere hverdag.”, siger funktionschef Per Madsen fra Watts og fortsætter:

Helt konkret vil vi i de kommende år hjælpe vores kunder på vej til at gøre mere for den grønne omstilling ved at gøre det muligt at neutralisere deres CO2-udslip i forbindelse med deres strømforbrug. Med Svinninge Folkeskov har vi med god hjælp fra samarbejdspartnere og frivillige i dag sået de første frø til noget, der forhåbentlig vokser sig stort og grønt til gavn for naturen og dem der færdes i naturen.”

Skoven bliver fredskov og bliver derfor til glæde for fremtidige generationer i Svinninge. Skoven er blevet plantet af hensyn til klimaet og for at skabe bynær natur og dermed – på sigt – at forøge biodiversiteten. Både skov og skovbryn plantes derfor kun med hjemmehørende arter.

Ros til Skovgruppen

Vi er glade for, at Watts, som er ejet af Andel, har ønsket at bidrage til Folkeskolen her i Svinninge. Jeg vil også gerne rose Skovgruppen i Svinninge for deres engagement i projektet her. Det med lokale tiltag som denne folkeskov, at vi kan komme i land med vores målsætning om at nedbringe CO2-belatningen. Hvor er det rart, når det kan ske på en måde, hvor vi samtidigt kan få nogle gode oplevelser sammen”, udtaler John Harpøth, viceborgmester og formand for udvalget for Klima og Miljø i Holbæk Kommune.

Samarbejdet er formidlet gennem Growing Trees Network Foundation. En lokal frivilliggruppe har haft indflydelse på planlægningen af skovens stiforløb og valgt, at der skal være en lysning i midten med frugttræer og et tingsted, hvor man kan mødes eller tage et hvil, når man går en tur i området. Frivilliggruppen vil også stå for at vedligeholde stierne, så man kan ride og gå på dem.

Fra Skovgruppen udtaler Caroline Seehusen: – Tak for en fantastisk beslutning om at give et stykke jord, som før var tiltænkt industri, tilbage til naturen. Et sted, hvor den vilde natur kan udfolde sig, til glæde for flora, fauna og friluftsliv – nu og i al fremtid.

Kilde

Foto: ABW