FitforKids vil bekæmpe ulighed i sundhed for socialt udsatte børn. FitforKids er en social NGO med dokumenteret Impact, der tilbyder et gratis, effektivt og sjovt træningsfællesskab til børn mellem 7-15 år og deres familier.

FitforKids Holbæk mangler frivillige, så de kan hjælpe børn og familier med at få en sundere livsstil og mere motion ind i deres hverdag.
Hvis du vil være med til at sikre, at din by har et godt FitforKids-hold, så send et kort skriv om dig selv og din motivation for at blive Instruktør i FitforKids (også gerne dit CV) til info@fitforkids.dk.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte dem på mail eller besøge www.FitforKids.dk
Som instruktør i FitforKids får du erfaring med holdtræning (leg, løb og styrketræning), kostvejledning og motivation af børn og voksne. Men det allervigtigste du får, er kærligheden fra børnene!

Du vil blive uddannet i FitforKids’ forskningsbaserede familie sundhedsprogram på instruktør grunduddannelsen (Instructor Camp), der foregår delvist online (teori) og delvist fysisk (oplæring i FitforKids-træningsprogrammet).

Holbæk holdet træner:
Mandag kl. 16.00-17.00 i Stadionhallen (Borgmestergårdsvej 20, 4300 Holbæk)
Lørdag kl. 10.00-11.30 i Absalonskolens hal (Vandtårnsvej 3, 4300 Holbæk)