RVR charme
Stenhusvej 7
4300 Holbæk
91 83 51 09
hello@rvrcharme.dk

Følg RVR charme på Facebook og Instagram

Bestil en tid 

Erfaren negletekniker
Trænger du til at blive forkælet, står RVR charme til rådighed med neglebehandlinger og en webshop, hvor du kan købe alskens kvalitetsprodukter, hvis du vil gøre det selv.

Viktorija Maskolaitiene har mange års erfaring i forskellig negleteknikker og permanent makeup af bryn, men det er først for nylig, at hun åbnede sin negleklinik i Holbæk. Før havde Viktorija klinik i Ølstykke, og i dag kører kunderne gerne fra Ølstykke til Holbæk for at få den topprofessionelle behandling, der har vænnet sig til. RVR charme har også kunder fra København og Roskilde, så Viktorija har til tider svært ved at nå at passe sine studier på VUC, hvor hun startede efter sprogskolen. Men det er vigtigt for Viktorija at fortsætte sine danskstudier, da hun er ligeså ambitiøs efter at mestre dansk, som at lave smukke negle.

Langtidsholdbar manicure og pedicure
Hos RVR charme ser du resultater med det samme – holdbare resultater.

”For mig er det vigtigste, at du kommer hjem med de flotteste negle,” fortæller Viktorija Maskolaitiene, der brænder for sit håndværk og beskriver sig selv som perfektionist. Foruden at beherske negleteknikker og permanent makeup af bryn, underviser hun også i negleteknikker. Af samme grund har RVR charme også en webshop med negleprodukter til professionel brug i hele Danmark og Europa. Webshoppen har et stort sortiment af negleprodukter, der alle har høj kvalitet som fællesnævner.

Når du træder ind i den lyse og venlig klinik, bliver du mødt med smil af Viktorija, og på væggen kan du se en lang række diplomer, som fortæller om alle de mange neglekurser og præmier, hun har vundet, siden hun var 18 år.

Kvalitetsprodukter til dine negle
Som så mange andre iværksættere er også Viktorija Maskolaitiene startet i det små, med at lave negle på sine venner og bekendte. I 2016 tog hun springet og etablerede sin egen klinik, og siden er det gået stærkt med at øge kundegrundlaget og forfine teknikkerne.

Viktorija lakerer negle med bl.a. gel, som på én og samme tid giver en permanent polish samt reparerer og styrker neglene. Den fleksible gele bevæger sig med neglene og beskytter dem, så de kan vokse uden at knække.

I webshoppen kan du således også finde et stort udvalg af gelnegler, polygel, gelpolering, gel neglelak, børste sæt med mere. Og leder du efter et bestemt produkt, er RVR charme meget åben for at skaffe det hjem til dig.


Sølvpartner