Har du erfaring med projektstyring på anlægsområdet og vil du medvirke til at udvikle en levende bydel, som sikrer oplevelser for beboere, besøgende og erhvervsdrivende og fortæller den maritime historie om Holbæk Havn?

Om stillingen
Det smukke havneområde i Holbæk er i en rivende udvikling og søger en erfaren projektleder, som kan sikre projektstyring af de mange anlægsprojekter, som indgår i helhedsplanen for det fantastiske område. Du bliver en del af afdelingen for Byggeri og Infrastruktur, hvor du vil indgå i et velfungerende team af højtkvalificerede og erfarne kolleger. Du får et stort selvstændigt ansvar for en række højt profilerede projekter på havnefronten.

Ansvarsområder
Projektstyring og -ledelse af primært anlægsprojekter
Udarbejdelse af udbudsmateriale for projekterne
Økonomistyring af projekter
Samarbejde med programleder for havnen, samt den politiske havnegruppe om at realisere helhedsplanen for området
Deltage i borgermøder, som sikrer involvering
Skitsering og konkretisering af projekter
Teknisk sparring med andre projektledere
Kvalifikationer

De søger dig, som har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør el. lignende. I tillæg hertil har du viden om og erfaring med havnekonstruktioner og -miljø samt kendskab til geoteknik. Du har en bred erfaring med projektering af anlægsopgaver og evt. byggeprojekter.

Som person er du en stærk kommunikator, som behersker dansk i skrift og tale. Du forstår at skabe overblik og god dialog med borgere og samarbejdspartnere internt og eksternt, samt på alle niveauer. Projekterne på havnen har stor politisk bevågenhed, og det er derfor en fordel, at du kan navigere i en politisk styret organisation. Du er en fleksibel teamplayer, som trives med at interagere med mange interessenter med forskellige interesser. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for beslutninger – men går ligeledes engageret ind i fællesskabet om løsning af opgaverne.

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 29. januar 2021)

Foto: ABW