Klimaforandringerne er på alles læber, og mange forbinder det med besparelser, kompromiser og dyre løsninger, men det er ikke den eneste løsning. For det er faktisk muligt at gøre noget godt for miljøet, samtidig med at der kan spares penge. Der findes et utal af måder, hvorpå hjemmet kan energioptimeres for boligejerne i Holbæk, så hvis du gerne vil bliver klogere på, hvordan du laver besparelser dig selv og miljøet, så er følgende artikel et godt sted at starte.

Hvad er energioptimering?
Energioptimering indebærer, sjovt nok, at der optimeres på energiforbruget i hjemmet. Der anvendes energi og ressourcer i mange hverdagsopgaver, som hver gang du åbner for vandhanen, tænder lyset, varmer hjemmet op, laver mad etc. Det koster for miljøet – og for dig! Derfor er det vigtigt at begrænse dit energiaftryk i hjemmet, hvilket gøres gennem energioptimering. Energioptimering kan foregå på mange måder, da næsten alt i moderne hjem suger energi og bruger ressourcer. Du kan optimere på dette igennem alt fra små hverdagstiltag til større renoveringsprojekter.

Gode og gratis vaner
Først og fremmest er der de åbenlyse og gratis tiltag, hvorpå du kan skrue ned for dit energiforbrug: sluk lyset efter dig, når du forlader et rum, lad være med at vaske op for rindende vand, tag korte bade, og husk at lukke døre og vinduer, når du tænder for radiatorerne. Alle disse tiltag er gratis og nemme at udføre, og du vil hurtigt se de positive effekter, de har på din el- og vandregning. Det kan endda laves til en helt konkurrence om, hvor lavt I i husholdningen kan få jeres regningen ned. Dermed får I også mere luft i budgettet og flere penge tilovers til fornøjelser som restaurantbesøg og rejser.

Nøglen er blot, at de nye gode vaner skal tillæres, da de kan være svære at huske i starten. Der findes heldigvis mange tricks til at hjælpe dig med at huske på dem. Du kan eksempelvis skrive “sluk lyset” på en post-it, og klistre den over stikkontakten til badeværelset, så alle bliver husket på det, hver gang de forlader badeværelset.

Forny hjemmet
Der findes også et utal af måder, hvorpå der kan energioptimeres i selve hjemmet, uden du behøver at ændre dine vaner, men samtidigt får fornyet de ældre dele af dit hjem. Vand og varme kan der nemt optimeres rigtig meget på, hvis dit hjem har ældre varmekilder og/eller er dårligt isoleret. Du kan eksempelvis spare penge og miljøet, når du opvarmer dit hjem, ved at udskifte din gamle varmekilde med en ny og energieffektiv luft til luft varmepumpe. Det kan være en rigtig god investering for både dig og klimaet, da du med en varmepumpe får billig og energieffektiv varme året rundt. Det er simpelthen win/win.

Et andet, og dog lidt dyrere, tiltag kan være at udskifte dit gamle tag og dine gamle vinduer, da der her kan opstå et stort energispild, hvis de ikke isolerer godt – man skal jo ikke fyre for fuglene. Det kan umiddelbart virke som en stor investering, men det kan medføre en stor energioptimering for dit hjem. Derudover er der en bonus ved at fornye dit hjem, da det også kan være med til at øge værdien af din ejendom.

Du kan eksempelvis spare penge og miljøet, når du opvarmer dit hjem, ved at udskifte din gamle varmekilde med en ny og energieffektiv luft til luft varmepumpe. PR-foto.

indlæg2022