Endelig er tiden kommet. En ny sæson i Gospelkoret UpRising nærmer sig med hastige skridt, og starter den 2. februar i Holbæk Frikirke, Vandtårnsvej 1, 4300 Holbæk – kl. 19.00-21.30

De to første øveaftener (d. 02.02 & 09.02) er åbent hus, og der kan alle kvit og frit komme og snuse til det at synge i UpRising. Så tag endelig din ven, nabo eller familie under armen og kom til gospelaften og prøv at være med.

UpRising er et stort kor, der vægter fællesskabet og glæden rigtig højt. Der skal hverken aflægges stemmeprøver eller auditions – alle over 18 år kan være med, og de vil gerne bare være endnu flere at have det sjovt og synge med. De synger hver onsdag 19 -21.30.

Igen i år er den kanon dygtige Sara Broberg ved roret, og den sjove og talentfulde Anders Mortensen bag tangenterne. De to har trygt ledt koret i mange år, og de er begge garvede musikere og gospelkendere.

Pressefoto