Sjællands Teater præsenterer den anmelderroste forestilling ALLE GODE TING, der er skabt af Teatret Møllen og spiller på Holbæk Teater torsdag d. 16. maj kl. 19.30.

ALLE GODE TING er en livsbekræftende og hjertevarm monolog fyldt med humor. Det er en episk forestilling om en mand, der er vokset op med en depressiv mor.

Igennem forestillingen fortæller han, hvordan han som barn, efter moderens første selvmordsforsøg, begynder at skrive en liste over alle gode ting i verden. Meningen var, at denne liste skulle hjælpe moderen ud af hendes depression.

Efterhånden som listen udvikler sig, spiller den en større og større rolle i hans liv. Den indeholder alt mellem himmel og jord. Fra “Kung Fu-is” og “Solskin” til “Alle Star Trek-film med lige numre” og “At forelske sig”. Hans første mål er 1000 ting, så 2000. Til slut ender han med en liste med 1.000.000 gode ting. Ting, der alle gør livet værd at leve.

Den anmelderroste forestilling ALLE GODE TING er trods sit mørke udgangspunkt en humoristisk, livsbekræftende og hjertevarm forestilling om noget så umorsomt som depression og selvmord.

Med et vittigt og originalt manuskript tackler ALLE GODE TING komplekse temaer som tab, mental sundhed og skønheden i hverdagens øjeblikke. Det er en kraftfuld påmindelse om, at selv i de mørkeste tider er der altid noget, der er værd at leve for.

Teksten har, med stor succes, været spillet verden over, og Sjællands Teater glæder sig til at præsentere publikum for Teatret Møllens version med Thomas C. Rønne i hovedrollen.

Forestillingen spiller i foyeren på Holbæk Teater med cafeopstilling, hvor publikum sidder ved borde tæt på skuespilleren.

Læs mere og køb billetter på Sjællands Teaters hjemmeside: www.sjællandsteater.dk

Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Kort om forestillingen:

ALLE GODE TING

Gæstespil af Teatret Møllen

Spiller: 16. maj 2024 kl. 19.30 på Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk

Priser: 85 – 215 DKK / Gratis med Sæsonkort til Sjællands Teater / Skoler og institutioner 40 kr.

Alder: Ung/Voksen – fra 14 år

Varighed: 70 min. ingen pause

Dramatiker: Duncan Macmillan (original titel: Every Brilliant Thing)

Forlag: Colombine Teaterförlag

Oversættelse: Mads Andersen

Bearbejdelse: Nikolaj Mineka og Claus Andersen

Instruktion: Nikolaj Mineka

Medvirkende: Thomas Clausen Rønne

Lyddesign: Johannes Smed

Dramaturg og suffløse: Johanne Riisbjerg

Plakatkunstner: Gitte Kath