Dét er Cilie Baggers motto. I lang tid var foto hendes hobby, før hun sprang ud som selvstændig fotograf på fuld tid.

Cilie har specialiseret sig i familiefotografier og bryllupsbilleder. Hun tager mange billeder i Holbæk og omegn, men kører også gerne ud. Ofte helt ud i skoven, for det er ikke de typiske opstillede fotografier, der er Cilie Baggers bud på et smukt fotografi. Det er derimod øjebliksbilleder fra situationer, hvor familien er samlet, f.eks. på en skovtur. 

”Jeg elsker at forevige nuet og indkapsle de små øjeblikke, der betyder allermest for dig, og som du kan tage frem og se tilbage på, når du gerne vil mindes den tid, der er gået,” forklarer Cilie Bagger, der selv er mor til to skønne piger, og derfor ved, at tiden sammen med vores børn er noget af dyrebareste vi har.

Familiefotografier og bryllupsbilleder

Cilie er god til at sætte en aktivitet i gang, så børn føle sig trygge, og det kommer der et væld af gode billeder ud af. Ofte så mange pletskud, at kunderne har svært ved at vælge de bedste. 

Det klassiske opstillede familiefotografi eller portrætter af børnene i glas og ramme er stadig uomgængeligt i de fleste hjem, men i dag ønsker mange sig mere utraditionelle billeder. Ved at fjerne bevidstheden hos modellerne om, at de bliver fotograferet, kan Cilie Bagger skabe en serie billeder, der har mere charme end det klassiske portræt. Billeder, der både fungerer som kært barndomsminde og har en flot dekorativ effekt i boligen. I dag kan fotografier som bekendt præsenteres på mange måder, både i rammer, men også som fototapeter.

Mange søger også utraditionelle bryllupsbilleder, og på Cilie Baggers sociale medier kan du se eksempler på hvad hun kan. Cilie Bagger mestrer det klassiske bryllupsbillede, der skal tages under tidspres lige efter vielsen. Men hun tager også mere afslappede bryllupsbilleder både før og efter, som måske endnu bedre indfanger, hvem I er som par. 

Følg Cilie Bagger Photograpy på Facebook og Instagram