Fem år og ni måneders fængsel for kast med håndgranat i Holbæk. Desuden udvist af landet.

En 20-årig mand fra Næstved er ved Retten i Holbæk torsdag fundet skyldig i at stå bag den håndgranat, der i november sidste år blev kastet mod en adresse på Blytækkervej i Holbæk.

Retten straffede ham med fem år og ni måneders fængsel.

Ved eksplosionen blev en parkeret bil og en bygning i industrikvarteret skadet. Tekniske spor på gerningsstedet gjorde, at politiet fik mistanke til den 20-årige, og der blev i foråret 2024 udstedt en europæisk arrestordre på ham. Men manden blev i juni anholdt af Københavns Politi og blev derefter varetægtsfængslet.

Den 20-årige polske mand blev med dommen samtidigt udvist af landet med indrejseforbud i 12 år. Han har under sagen nægtet sig skyldig. Han valgte at anke dommen på stedet.

Motivet er ikke blevet klarlagt under efterforskningen. Det er politiets opfattelse, at der deltog yderligere en mand i forbindelse med at granaten blev kastet, men han er endnu ikke identificeret.

Kilde. 

Foto: ABW