I skibshallen på Holbæk Havn summer det af liv. Her bliver der stadig bygget både af træ – præcis som for 1.000 år siden. I sommerferien får I lov at træde ind i værkstedet sammen og selv bygge, ligesom vikingerne gjorde med ægte værktøj i hånden under kyndig vejledning.

Vi skal blandt andet bruge en økse, derfor skal børn være over 8 år og sammen med en voksen.

Når vi er færdige med at bygge, går vi op til museet, hvor vi skal se en ægte og 900 år gamle båd, fundet ved Gislinge, helt tæt på.

Hvert hold er kun på 8 børn, så oplevelsen er rolig og eksklusiv.

Bemærk, at vi begynder ved Kystlivscenteret på havnen i Holbæk og slutter af på Holbæk Museum.

Find tider og køb billet via Museum Vestsjællands hjemmeside. Der er begrænset antal billetter, så vi anbefaler at være ude i god tid.

Barn snitter til vikingebåd. Foto: Museum Vestsjælland