Svinninge Garn
Nygade 6
4300 Holbæk
2521 0388
Svinningegarn@gmail.com

Følg Svinninge Garn på Facebook

Fra strikkeklub til landsdækkende webshop
I dag hvor fabriksfremstillede tekstiler er blevet billigere og udvalget større, skulle man måske tro, at markedet for håndarbejde er dalende, men det mærker man ikke hos Svinninge Garn, hvor indehaver Lisa Petersen har opbygget en kreds af tilfredse kunder i hele landet. Stadigt flere efterspørger og anerkender kvalitet i tekstiler – såvel materialet som udførelsen.

”Det var min mormor der introducerede mig for håndarbejde allerede da jeg var barn, og som teenager blev jeg grebet af hækling og strik. Jeg begyndte at lave mønstre ud fra mine egne ideer, og i mange år var drømmen at få min egen garnforretning,” fortæller Lisa, der er uddannet lærer inden for håndarbejde, håndværk og design.

Svinninge Garn udsprang af en vældig populær strikkeklub, som Lisa startede i 2020. Her kunne deltagerne – både øvede og nybegyndere – altid få hjælp til at knække koden til en opskrift, eller måske ændre lidt ved størrelse eller materialet.

Højkvalitetsgarn til lave priser
Svinninge Garn forhandler garn fra bl.a. Drops, Permin og Lurex. Butikken har også et udvalg af strikkepinde og knapper samt diverse tilbehør. Drops er Nordeuropas største mærke indenfor garn, håndstrik og design med et stort udvalg af garn i høj kvalitet.

Da Lisa har nogle af Danmarks billigste priser på Drops garn, har Svinninge Garn kunder fra hele Danmark, som glæder sig over den hurtige levering. Kunder i nærområdet kan spare fragten ved at bestille garn online, men da Svinninge Garn er en webshop, skal alle købe garnet online.

Uanset hvor du kommer fra, kan Lisa Petersen hjælpe dig med at finde det garn, du skal bruge. Hendes erfaring og uddannelse lægger et solidt fundament for rådgivning af kunderne om både materialekendskab, design, mønstre samt håndarbejdets mange muligheder og historie.

Super service hos Svinninge Garn
Svinninge Garn har også en Facebookside, hvor du kan følge med i de nyeste tilbud. Det er tydeligt, Lisa Petersen sætter en ære i at levere en personlig service og hurtig levering. Eksempelvis skriver kunderne…

”Super god service. Bestilte tirsdag aften og fik mail onsdag at min ordre var klar” -Ulla

”Bestilte garn i går formiddags og fik det i dag. Super service, også fra Postnord” – Heidi

”Svinninge garn får de bedste anbefalinger fra min side. Der er hurtig svartid og utrolig god service. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg har handlet hos Svinninge garn” – Mette

 

sølvpartner