Som vild have-mentor bliver du en afgørende del af Holbæk Kommunes indsats for den vilde natur, hvor man hjælper borgerne med at skabe mere liv i haven og i den bynære natur. Sammen gør man naturen vild, hvor man bor, ved at skabe bedre levesteder for insekter og dyr.
Vil du være Vild Have-mentor, får du et spændende halvdagskursus, hvor du bliver klædt godt på til at gå forrest og skabe biodiversitet og mere liv i haven og i den bynære natur.
På kurset får du redskaberne til at arrangere fælles indsatser i dit lokalområde for at gøre naturen vild.
Samtidig bliver du en del af et netværk af Vild Have-mentorer i Holbæk Kommune, hvor I sammen kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Når du har fuldført kurset, får du et flot kursusbevis.
Hvornår?
To kurser bliver afholdt i foråret 2022:
Tirsdag d. 22. februar kl. 16.00-20.30 i mødelokale 0.21 på Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
Lørdag d. 26. februar kl. 10.00-14.30 i Mødesalen på Svinninge Bibliotek, Hovedgaden 59, 4520 Svinninge
Kurset er gratis, men du skal bo i Holbæk Kommune, og da der er et begrænset antal pladser (og rift om dem), tager vi et no-show gebyr på 350 kr., hvis du ikke dukker op uden at melde afbud mindst 48 timer før.