Byvandring i krigens fodspor den 27. januar kl. 13.00-14.30 med Holbæk Museum

Under 2. verdenskrig var Danmark besat af Tyskland 1940-45. Besættelsen var en mørk periode i Danmarks historie og i Holbæk bekæmpede mange borgere og familier hinanden og tyskerne med livet som indsats. De fleste passede dog sig selv og fik en hverdag til at gå trods afsavn og frygt.

På gåturen rundt i Holbæk er der stop ved nogle af de steder, hvor der skete skelsættende begivenheder og der blev udkæmpet kampe mellem tyskere og lokale borgere. Hør om sabotagehandlinger rettet mod både de tyske besættere og de danske virksomheder, som hjalp tyskerne og hør om våbenmodtagelser, som gjorde modstanden mulig. 

Turen er ikke velegnet til gangbesværede.

Mødested: Holbæk kaserne, Kasernevej 43, 4300 Holbæk.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk   

 

 

Frihedskæmpere ved Holbæk Amts Sygehus maj 1945. Foto: Museum Vestsjælland