Lene Romer Halby kunne i København ikke få et fleksjob efter svær sygdom. Så flyttede hun til Holbæk. Her kunne det godt lade sig gøre.

Lene Romer Halby var ude for en alvorlig ulykke. Hun var derefter igennem tolv operationer og et halvt års virksomhedspraktik på 15 timer om ugen, men fik af København kommune afslag på et fleksjob som projektleder i den samme virksomhed, som hun havde været i praktik i.

Fleksjobbet ville ellers formentlig kunne betyde, at Lene igen begyndte at tjene sine egne penge. Men Københavns Kommunes mente, at hun i stedet skulle testes inden for andre brancher end sin vante.

”Så efter den kommunale afvisning handlede hun og hendes mand resolut, afviklede deres bolig og flyttede 50 kilometer vestpå. Til Holbæk. I den nye kommune præsenterede Lene Romer Halby sine papirer – de samme som i København. Stemningen i Holbæks rehabiliteringsteam var, som hun oplevede det, en helt anden. I Holbæk kunne de godt forstå, at hun gerne ville arbejde i sin gamle branche. Og de så ikke nogen grund til at teste Lene Romer Halbys arbejdsevner yderligere. Hun fik den bevilling til et fleksjob, som de i København ikke kunne finde hjemmel til i lovgivningen.” Sådan stod der i Politiken 13. september 2017.

Læs hele artiklen her.