Bakkekammen 45 er opført af Marius Pedersen i 1929. Han var en af foregangsmændene bag Bedre Byggeskik og har tegnet 10 af husene på Bakkekammen i Holbæk.
På en gåtur rundt i kvarterer hører vi om tankerne bag Bedre Byggeskik og om det, der kendetegner denne arkitektoniske retning. Vi kikker ind i haven til Bakkekammen 40, som er en af Ivar Bentsens hovedværker fra 1917 og slutter af med at besøge Marius Pedersens eget hus på Bakkekammen 45. Her boede og arbejdede han indtil sin død i 1965. Enken blev boende indtil 2007, hvorefter huset blev indrettet til Danmarks eneste interiørmuseum for Bedre Byggeskik.
Huset står urørt med originalt indbo og farvevalg på vægge og døre, inkl. spisestuens tapet tegnet af enken til huset.
På grunden lå tidligere en frugtplantage, og en del af de gamle frugttræer står stadig i den overdådige have bag huset. Forhaven blev i 2022 ført tilbage til sit oprindelige udtryk.
Tid: 28. april kl. 10.00-11.30
Mødested: foran Bakkekammen 40, Holbæk.
Der er kun adgang til Bakkekammen via rundvisninger.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Billetten dækker også entre til Holbæk Museum samme dag.