Når latteren er forstummet over museumsgården efter den sidste applaus til Sjællands Teaters sommerfarce DE TRE MUSKETERER, er der også grinegaranti, når Sjællands Teater slår dørene op til en ny sæson med masser af comedy på Holbæk Teater.
Og den nye sæson indledes med to A-navne, der begge gæster Holbæk inden for blot en enkelt uge.
Anders Grau lægger ud med sit nye, live comedyshow AFREGNING VED KASSE 1 lørdag den 12. september 2026 klokken 19.00 på Holbæk Teater. Her yder Anders Grau gruppeterapi for andre fejlbarlige forbrugere.
Efter sigende skulle showet dog langt fra være lige så hårdtslående, som det lyder. Eller måske er det? Det er i hvert fald nærmest tørre tæsk, man skal finde sig i som forbruger i dagens Danmark!
Som forbruger vedkender Anders Grau selv, at han er ekstremt fejlbarlig. Men det er et omdrejningspunkt i hans liv. Især fordi hans tilværelse er – om noget – dagligdagspræget, og de største dramaer som regel udspiller sig et sted mellem indgangen og selvscanningskassen.
Showet er blottet for moraler. Til gengæld byder det på et kig på en række hverdagssituationer og tanker herom, som vi nok alle kan genkende. Dog set igennem brillerne på et menneske, der måske tænker lidt ekstra – måske også lidt for meget – over, hvad der sker under dagligvarekøbene.
AFREGNING VED KASSE 1 er Anders Graus andet comedyshow. Tidligere har han været omkring stranden, da han turnerede landet rundt med sit allerførste comedyshow VAMOS A LA PLAYA.
Og ja, hvis nogen skulle være i tvivl om, hvem Anders Grau er, så er det ham, der har siddet ved kassen i et hav af supermarkedsreklamer…
Anden omgang
Men hvem er det nu lige, hende der Ane Høgbergs er? Og ved hun det egentlig selv? Sandt at sige, så kan Ane Høgsberg selv være i tvivl!
Derfor forsøger hun at finde svarene, når hun overtager scenen på Holbæk Teater torsdag den 17. september 2026 klokken 19.00 med sit nye, live comedyshow VED DU IKKE HVEM JEG ER?
I showet dykker Ane Høgsberg ned i den moderne identitetsforvirring – med hele sit komiske arsenal skarpt rettet mod forventninger, roller og den evige jagt på… ja, sig selv.
Er hun mor? Er hun kæreste? Er hun nogens datter? Eller er hun bare hende, der altid glemmer sin egen fødselsdag, fordi hun har travlt med at huske alle andres?
VED DU IKKE HVEM JEG ER? er ikke bare en titel. Det er et råb fra en kvinde, der har glemt sin egen e-mailkode, men kan alle navne på sit barns venner udenad.
Det er en aften med ærlige grin, gode jokes og genkendelige historier – tilsat en god dosis selvudlevering og følelsen af, at vi alle sammen er en lille smule lost.
Læs mere på www.sjaellandsteater.dk
Sjællands Teater – Danmarks største egnsteater
Sjællands Teater skaber teater til hele livet – for små og store – børn, unge og voksne!
Oplev spændende dramaer, sommerteater under åben himmel, samfundsdebatterende ungdomsforestillinger og børneteater i øjenhøjde. Derudover præsenterer vi også comedy, shows, udvalgte gæstespil og meget mere.
Vi har til huse i både Holbæk og Slagelse kommuner og turnerer i hele landet med vores børne- og ungeforestillinger, der udbydes til læringsforløb via platformen Teater I Skolen.
Sjællands Teater er oplevelser, vi har SAMMEN!
Billetter: sjællandsteater.dk / telefon 5959 5988 / billet@sjteater.dk
Administration: Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Primære spillesteder:
Teatret Fair Play
Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Holbæk Teater
Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Slagelse Teater
Herrestræde 9, 4200 Slagelse
Kort om comedyshows med ANDERS GRAU og ANE HØGSBERG
ANDERS GRAU: AFREGNING VED KASSE 1
SPILLER
Lørdag den 12. september 2026 kl. 19.00 på HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
PRIS
285 kr.
ALDER
Anbefalet fra 15 år.
ANE HØGSBERG: VED DU IKKE HVEM JEG ER?
SPILLER
Torsdag den 17. september 2026 kl. 19.00 på HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
PRIS
260 kr.
ALDER
Anbefalet fra 15 år.


Dato: 12-09-2026
Sted: Holbæk Teater























