Ugerløse Idrætsforening har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK og Dagli’Brugsen Ugerløse fået udbetalt over 16.000 sponsorkroner. 

Gennem sin sponsoraftale med OK og Dagli’Brugsen Ugerløse modtager Ugerløse IF et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 16.570,28 kroner. 

Man kan støtte Ugerløse IF ved at tanke hos Dagli’Brugsen Ugerløse. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

– Vi har i mange år holdt en sommerfest over tre dage, fyldt med sjov, sport og underholdning for alle i vores by. På den måde har vi sørget for, at man kan komme ned og hygge med sine medborgere og venner. Takket været sponsorstøtten har vide sidste par år  fået økonomisk mulighed for at holde alle børneaktiviteter gratis. Det betyder meget for os, at alle børn har samme mulighed for at hygge sig til vores fest, siger Michael Bornholm, der er formand for Ugerløse IF.

OK støtter også ved opladning

OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke eller lade på deres OK-kort eller OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit, når de tanker brændstof eller lader deres elbiler. 

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.

 

Ugerløse IF er en ud af cirka 3.000 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Foto: OK