Den 28. august står Holbæk Bymidte i jazzens tegn, når der inviteres til Aftensalg med musik, aktiviteter for børn, streetfood, shopping og Nattens Løb. Butikkerne holder åbent helt frem til kl. 22.

Der bliver liv i gaderne, når Aftensalg vender tilbage til Holbæk Bymidte. Denne gang er temaet jazz, og hele byen bliver fyldt med musik, aktiviteter og gode tilbud.

Butikkerne bugner af aftensalgsfund fra morgenstunden, mens selve Aftensalget begynder kl. 16.00. Fra tidlig eftermiddag bliver bymidten lukket for biler, så gaderne kan fyldes med stande, aktiviteter og besøgende.

Sjællands Teaters teatervogn vil også være at finde på Ahlgade.

Gratis aktiviteter for børn og barnlige sjæle

Der er masser at opleve for de yngste.

Fra kl. 16.00-21.00 kører tivolitoget fra Orø mellem Smedelundsgade og Ahlgade med stop ved Torvet og Meny.

I Smedelundsgade åbner et legeland kl. 16.00-22.00 med hoppeborge og forhindringsbaner. Der vil også være salg af popcorn og slushice.

Fra kl. 17.00-22.00 kan man prøve rodeotyr ved Nordea på Ahlgade, mens der i Nygade bliver mulighed for bordfodbold og øksekast.

Alle aktiviteterne er gratis.

Jazz i hele byen

Aftensalget bliver samtidig en del af jazzfestivalen, og der spilles musik flere steder i bymidten.

Programmet byder blandt andet på:

Kl. 14.00-16.00: Alice Carreri og Jacob Fischer Duo på Café K
Kl. 15.00-17.00: Kira Martini Trio på Café Korn
Kl. 16.00-18.00: Cathrine Legardh Trio på Æglageret
Kl. 20.00-22.00: Jam-session med Harbeck/Gower-Poole/Elhøj på Café Lucerna

Derudover kan man blandt andet opleve Pino and the Peanuts, RD Jazz Trio, Reiners Bigband, Rose Room Dixie, Knud Skriver Kvintet, Take Two og klavertrioen Appropriators forskellige steder i byen.

I Labæk bliver der desuden streetfood og borde-bænke, så maden kan nydes midt i stemningen.

Nattens Løb fejrer 30 år

Aftensalget rundes af med Nattens Løb 2026, som arrangeres i samarbejde med Holbæk Løbe- og Motionsklub.

I år er der tale om et 30-års jubilæumsløb, og starten går kl. 22.00.

Der er dermed lagt op til en hel dag og aften med shopping, jazz, aktiviteter, mad og masser af liv i Holbæk.

Se mere på Facebook lige her

Credit: Dit Holbæk

Dato: 28-08-2026
Sted: Holbæk Bymidte

Del gerne dette