Foredrag om Kim Malte Bruun og andre frihedskæmperes afskedsbreve ved Jakob Kousgaard Mikkelsen på Holbæk Bibliotek d. 6. april 2022.
Stenhusdrengen Kim Malthe-Bruun var en af mange unge, der under besættelsen satte livet på spil og mistede det i kampen mod besættelsesmagten. I Ryvangen blev de stillet op ved tre pæle, med en hvid klud på deres bryst og skudt. Inden de blev henrettet, skrev mange af dem afskedsbreve. Dette foredrag vil følge Stenhusdrengen Kim Malthe-Bruuns liv frem til den bratte afslutning og vi kigger også på andre udvalgte afskedsbreve fra frihedskæmperne. For disse breve er vidnesbyrd om, hvad der drev de unge mænd, der ikke bare så til.