Årets første vandreture er planlagt. Der vil være én tur pr. måned frem til og med maj/juni 2020, oplyser Fællesskab Tølløse.

Da det stadig er for mørkt til at gå om mandag aftener, går man de næste måneder – januar, februar og marts – den 2. søndag om eftermiddagen i hver måned. Husk at holde øje med startsted, som skifter fra tur til tur. Søndagsturene starter kl. 14.00 og vil have en varighed på 1 time. Mandagsvandringerne forventes at blive genoptaget i juni/juli 2020.

Tur-gruppen under Fællesskab Tølløse opfordrer alle til at deltage i vandreturene og være med til at gå ad kendte og ukendte stier sammen med en stor flok Tølløseborgere.

Søndag den 9. februar
Nuværende og tidligere skoler i Kvarmløse og Tølløse by
Fra No1 går man mod Teglværksvej og videre hen til Pilevej, Ungdomsgården, TPOE og frem til Baptistkirken. Derfra gås der ad Lindevej til Jernbanevej og videre til stien bag Mosten til Most Torvet. Herfra skal man hen mod den Den gamle Tølløse Centralskole og til sidst går man gennem veje og vænger tilbage til No1.
Turens længde: ca. 1 time
Startsted: No1
Turleder: Terkel

Søndag den 8. marts
Rundt om Maglesø
Man mødes på parkeringspladsen ved det tidligere traktørsted på Maglesøvej kl. 14.00, samkørsel fra No1 kl. 13.40. Man går fra parkeringspladsen ad stien ned til Maglesø, derefter følger man stien rundt om den smukke Maglesø.
Turledere er Annie og Lasse

Mandag den 13. april
Historiefortælling i Gl. Tølløse by
Man mødes på Parkeringspladsen ved Gl. Tølløse Kirke. Herfra går man rundt i Gl. Tølløse by, hvor der vil være fortællinger om udvalgte huse og de forskellige erhverv, der engang har været i byen.
Turens længde: ca. 1 time
Startsted: Kirken i Gl. Tølløse
Turleder: Kjeld

For mere information klik her.

Foto: ABW