Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet Aug 23, 2016 til Aug 31, 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-holbaek.dk

Brand i komfur – Teglværksvej, Jyderup – Holbæk

Kl. 2025 rykkede brandvæsnet og politiet ud i anledning af en anmeldelse om megen røg og flammer pga. ildebrand i et komfur. Det viste sig ikke at være så voldsomt hos den 23-åriges kvindes komfur, hvor der skete mindre skade på komfuret og lettere sodsværtning i køkkenet. Årsagen til branden er uoplyst.

Kontrolaktion mod ulovlig arbejdskraft – Holbæk / Hvalsø (Lejre)

Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i samarbejde med SKAT en målrettet kontrolaktion med beskæftigelse inden for massage-branchen.

Ved henvendelse på en adresse i Holbæk traf politiet en letpåklædt, 32-årig kvinde fra Panama, der ikke havde orden i sine papirer i forbindelse med arbejde på stedet. Hun blev derfor anholdt som mistænkt for både ulovligt arbejde og ulovligt ophold i Danmark. Under kontrollen ankom en 33-årig kvinde fra Panama også til stedet for at arbejde. Da hun heller ikke havde orden i sine papirer, blev hun også anholdt.

Ved en tilsvarende kontrol i Hvalsø traf politiet to kvinder på 35 og 41 år fra Nigeria. De kunne også mistænkes for ulovligt arbejde/ophold og havde ikke orden i deres papirer, hvorfor de to kvinder også blev anholdt.

Alle fire kvinder er fortsat i politiets varetægt og skal afhø
res til
sagerne om ulovligt arbejde og ophold i Danmark. Politiet vil herefter tage stilling til, hvad der videre skal ske med kvinderne.

Forsøg på snyd med Nem-ID – Regstrup – Holbæk

Kl. 2321 henvendte en bekymret, 20-årig kvinde fra Regstrup sig til politiet, fordi hun var kommet til at indtaste sit personnummer på en hjemmeside, som hun havde åbnet via et link i en SMS-besked på sin mobiltelefon. Ud over personnummeret havde hun indtastet sin personlige kode til Nem-ID. Sluttelig blev hun bedt om at tage et foto af sit Nem-ID-kort, hvorefter hun fattede mistanke til, at der kunne være tale om et forsøg på bedrageri over for hende. Hun lukkede straks hjemmesiden ned, men var bekymret for, om hendes personlige oplysninger ville blive misbrugt. Politiet vejledte kvinden på behørig vis, hvis misbrug skulle ske.

Politiet vil igen opfordre borgerne til at være særdeles skeptiske, hvis man uventet modtager f.eks. en SMS-besked eller en mail med et link, der relaterer sig til sikkerhedsprocedurer i forbindelse med f.eks. netbank og login på hjemmesider, hvor sikkerhede
n afhæn
ger af brug af Nem-ID. Slet straks SMS-beskeden eller mailen uden at klikke på linket for at undersøge dette nærmere!!!

Spirituskørsel/narkokørsel – Tølløse, Holbæk.

Kl. 2318 anholdt politiet en 19-årig mand fra Kirke-Såby, der blev standset i en bil på Trekronervej i Tølløse. Han var påvirket af spiritus og narkotika og fik udtaget en blodprøve. I bilen blev fundet en skarpladt pistol, og derfor blev føreren af bilen også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han fik anholdelsen opretholdt 3×24, idet han hævdede, at han ikke kendt til pistolen, der lå i den bil, som han havde lånt. Ejeren af bilen blev anholdt i løbet af søndagen.

Humanitær eftersøgning – Undløse, Tølløse – Holbæk

Se udsendt pressemeddelelse om eftersøgning af en 73-årig mand fra Undløse, som ikke kom retur til sin bopæl efter indkøb i et supermarked i Tølløse torsdag kl. ca. 1030.

Forsøg på bedrageri – Holbæk.

Kl. 1554 anmeldte en kvinde, at hendes 87-årige mor med adresse i Holbæk tirsdag kl. 1030 blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være hendes barnebarn. “Barnebarnet” ville have hende til at hjælpe med at skaffe sig 15000 kr., og han ville sende bud efter en taxa, der ville hente pengene hos hende. Kvinden fattede mistanke, da stemmen ikke lød som hendes barnebarn, hvorefter samtalen blev afbrudt.

Forsøg på bedrageri – Holbæk.

Kl. 1724 fik politiet yderligere en anmeldelse om forsøg på bedrageri, hvor en mand ringede til en 85-årig kvinde og spurgte hende, om hun kunne høre, hvem det var. Kvinden svarede med hendes barnebarns navn, og manden bekræftede det. Han ville låne 20000 kr. Kvinden havde henvist til hendes søn, og havde i øvrigt spurgt om, hvorfor han ringede fra “hemmeligt nummer”. Manden havde dernæst afbrudt samtalen ved at sige, at han havde nu lånt pengene af en kammerat.

Mistænkelige forhold – Søstrup, Holbæk og Køge

Kl. 1145 blev en 75-årig kvinde fra Søstrup ringet op af en mand, der udgav sig for at være kvindens barnebarn. “Barnebarnet” havde sagt, at der var sket en vandskade, og han skulle bruge 25000 kr. med det samme. Han havde spurgt til, hvor mange penge hun havde liggende, og dernæst havde han sagt, at han ville ringe senere. Kvinden fattede mistanke og fik kontakt til sin søn, der kunne afkræfte, at der var sket nogen vandskade, og at barnebarnet skulle have ringet som anført.

Det må derfor antages at være et forsøg på at ville lave bedrageri, der blot ikke blev til noget.

Advarslen er naturligvis, at man ikke overfører penge eller andet, hvis man ikke er 100 % sikker på, at det er rigtigt. Lav derfor en kontrolopringning i lignende sager.

Holbæk

Kl. 1200 blev en 92-årig kvinde i Holbæk ringet op på lignende måde, hvor en mand havde talt om en akut vandskade, og
at det
var penge, som kvindens barnebarn skulle bruge. “Barnebarnet” ville låne flere tusinde kr. Efterfølgende kom en mand og hentede pengene, som han sagde, at han ville give videre til barnebarnet. Manden havde sagt, at hun ikke måtte fortælle om hændelsen til hendes søn.

Manden beskrives som mand, dansk af udseende, ca. 50 år gammel, 180-185 cm. høj, almindelig af bygning, brunligt kort hår.

Den 92-årige havde efterfølgende fundet ud af, at der ikke var tale om penge til barnebarnet, da hun fik talt med sin søn om sagen.

Køge

Kl. 2100 blev en familie i Køge ringet op under lignende omstændigheder, hvor en mand udgav sig for at være et barnebarn. Det lykkedes dog ikke at overbevise familien om dette, og samtalen blev afbrudt.

Politiet skal advare mod, at man udleverer penge under lignende omstændigheder. det er politiets opfattelse, at gerningsmanden muligt vil fortsætte sine bedragerier under lignende omstændigheder. < /p>

Vi anbefaler borgere, at man taler med sin ældre mor eller far om, at man kan blive udsat for sådanne opringninger, og at de ikke skal udlevere penge eller indgå aftaler med nogen under lignende omstændigheder. Ring dernæst til politiet og anmeldt forholdet på 114.

Indbrud i perioden
Hejrevej, Gislinge
Ladegårdsparken Øst, Holbæk
Heibergs Have, Holbæk
Brolæggerstræde, Holbæk
Holbækvej, Ringsted
Hyldevej, Tuse, Holbæk
Risvænget, Tuse, Holbæk
Skarridsøgade, Jyderup
Nykøbingvej, Stigs Bjergby, Mørkøv
Bygvænget, Svinninge
Tjørnedevej, Tjørnede, Tølløse
Nytorv, Tølløse