Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 31. maj – 8. juni 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-holbaek.dk

Færdselsuheld

Kl. 0732 blev en bus påkørt på Skagerakvej af en bil, der senere viste sig at være ført af en 17-årig dreng. Der startede en biljagt, der endte på Holbækmotorvejen efter en ca. 20 minutter lang eftersættelse. Der henvises til udsendte pressemeddelelse i går. Den 17-årige og den 13-årige passager blev begge afhørt til sagen. Den 17-årige sigtes for overtrædelse af færdselsloven og straffeloven i forbindelse med kørslen og det forudgående indbrud, hvor bilens nøgler blev stjålet i Farendløse ved Ringsted natten til i går.

Sagen behandles senere i retten.

Tricktyveri – Tølløse

Kl. 1451 blev anmeldt om tyveri på Tølløse station, hvilket sket kl. 1130. En udenlandsk mand, der formentlig var østeuropæer, henvendte sig til en 72-årige mand fra Tølløse for at få vekslet en mønt. Efterfølgende opdager manden, at pungen er væk. Inden hævekort blev spærret, var der hævet 2000 kr. på kontoen.

Mistænkeligt forhold 

Kl. 0113 blev politiet kontaktet af en bekymret anmelder, der netop havde læst en besked på Facebook fra en 45-årig mand fra Holbæk, der havde skrevet, at han var ved Munkholmbroen, hvor han sad og drak saltsyre for at tage sig eget liv. Politiet kørte til broen, hvor de ikke fandt manden.

Det lykkedes at få fat i manden telefonisk, der forklarede, at han havde det godt, og at det hele blot var en joke. Han kunne godt se, at det var uheldigt at lave den slags ting, der medførte bekymrede venner og arbejde for politiet uden grund.

Indbrud i villa – Audebo

Kl. 1905 blev anmeldt om indbrud på Audebo Skolevej i en villa. Indbruddet sket mellem mandag kl. 0645 og kl. 1900. Der er stjålet tre haglgeværer og en riffel m.v. fra stedet.

Anholdelse 

Kl. 0252 anholdt politiet en 21-årig mand fra Tølløse, der på et værtshus på Ahlgade lavede ballade og virkede truende. Det endte med en tur i detentionen og en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Dødfunden – Vestre Løb, Isefjorden

En sejler så kl. 1717 en person drivende i fjorden. Politiet og beredskab sendt til stedet. Redningsbåd fra Orø fik den døde ombord og sejlede liget til Holbæk havn. Pgl. genkendt som værende en 63-årig mand fra Orø, hvilket også stemmer overens med fundne id-papirer. De pårørende er underrettet. Umiddelbart intet der tyder på, at der er sket en forbrydelse. Den afdøde vil blive nærmere undersøgt ved et retslægeligt ligsyn.

Færdselsuheld – Holmstrup

Kl. 1928 skred en bil ud på Møllevej og kørte i modsatte grøft, hvor bilen rullede rundt. Føreren af bilen, en 59-årig mand fra Ugerløse, blev bragt til behandling på sygehus. Der gik ild i bilen efter uheldet.

Anholdelse 

Kl. 0001 anholdt politiet en 33-årig mand fra Stenlille og kl. 0030 blev en 36-årig mand fra Fårevejle anholdt. Begge sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have optrådt voldeligt på Jernbanebaneplads, hvor de to var slagsmål med en 48-årig mand fra Jyderup.

Hvad der præcis var grunden til slagsmålet kendes ikke, men alkohol har givet spillet en stor rolle. De to anholdte blev løsladt i løbet af natten.

Kl. 0128 blev en 28-årig mand fra Holbæk anholdt på Jernbaneplads, hvor han stod og råbte efter forbipasserende i sin påvirkede tilstand. Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han har tilbragt natten i detentionen, hvorfra han bliver løsladt i løbet af formiddagen.

Tricktyveri 

Kl. 1030 distraherede en mand og to kvinde, alle udlændinge, en 73-årig kvinde, der kørte på en el-scooter. Det lykkedes de tre at stjæle forurettedes pung fra hendes taske, der lå foran forurettede. Et dankort stjålet fra pungen.

Det lykkedes ikke politiet at finde frem til gerningsmændene.

Visitation 

Kl. 2230 blev anmeldt om uro på Roskildevej ved Cirkel K tankstation. Politiet traf seks unge på stedet, der alle blev visiteret. En 23-årig mand fra Frederikssund opførte sig provokerende over for politiet, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En 23-årig fra Greve ville ikke oplyse navn m.v. til politiet, og han fik en bøde for overtrædelse af retsplejeloven.

Forsøg på indbrud – Søstrup

Kl. 0322 vågnede en beboer på Mejeribakken ved, at det rumsterede fra stueetagen af huset. Det viste sig, at et vindue var forsøgt opbrudt. Ingen personer set ved stedet.

Forsøg på bedrageri – Svinninge

Kl. 1410 var en kvinde fra Svinninge ude for, at hun blev kontaktet af en indisk talende person, der udgav sig for at komme fra Microsoft. Han ville fjerne hacket program fra hendes pc.

Politiet får til stadighed lignende anmeldelser. Rådet er hver gang: Lad være med at indlade sig i en dialog med pgl. og endelig være med at oplyse om kontonr. eller andre personlige oplysninger. Der er tale om fup og svindel!

Indbrud i perioden
Holbækvej, Mørkøv
Audebo Skolevej, Holbæk
Roskildevej, Holbæk
Pakhusstræde, Holbæk
Kanalstræde, Holbæk
Mejeribakken, Søstrup, Holbæk