Du kan møde Michael Rasmussen – også kaldet Kyllingen fra Tølløse – på Holbæk Bibliotek, hvor han holder foredrag om sin karriere i professionel cykelsport.
Michael Rasmussen, der vandt den prikkede bjergtrøje og kom langt i Tour de France, besøger Holbæk Bibliotek d. 22 okt., hvor Rasmussen vil fortælle om det offentlige liv med store præstationer i de franske alper samt det skjulte liv med et omfattende doping forbrug.
Michael Rasmussen fortalte myndighederne om sit eget dopingmisbrug samt andre ryttere, hvilket resulterede i, at han blev kaldt stikkeren. Rasmussen blev kaldt løgner og udstødt af cykelverdenen efter hans erkendelse af dopingmisbruget. Han beskriver erkendelsen som en frygt, og han vil nu gøre op med tavshedskulturen, hvor han er klar til at fortælle sin historie.
Billetter koster 50 kr. og kan købes på Biblioteket.
//CCAL