De tre leverandører som har vundet udbuddet, er nu gået i gang med arbejdet og etableringen af offentlige ladestandere på de udvalgte offentlige parkeringspladser og kommunale ejede arealer.

Det indgår i Holbæk Kommunes offentlige ladestanderudbud. Der henvises, i den forbindelse, til pressemeddelelse offentliggjort den 15. februar 2024. Kommunalbestyrelsen har taget beslutning om udbud af offentligt tilgængelige ladestandere og disses placeringer, som det fremgår nedenfor og med udgangspunkt i, at det skal være omkostningsneutralt for kommunen. Derfor er private arealer ikke en mulighed. Ladestanderudbuddet og de udpegede parkeringspladser omhandler kun eksisterende, offentligt tilgængelige parkeringspladser på kommunalt ejet areal eller offentligt vejareal.

Placeringerne er vedtaget politisk over 2 omgange og har været gennem både høringsperiode og borgermøde, inden det er sendt i udbud

https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/baeredygtig-kommune/2024/flere-ladestandere-til-elbiler-paa-vej-i-holbaek-kommune

I forbindelse med indstillinger til og de senere godkendelser i Kommunalbestyrelsen af placeringen af offentlige ladestandere, gøres opmærksom på følgende forhold:

Placeringen er på registreret kommunalt ejet matrikel/parkeringsplads.
Placeringen giver området mulighed for at få ladestandere via det samlede offentlige udbud for hele Holbæk Kommune.
Placeringen giver mulighed for at alle borgere og besøgerne mm. i og til området får og har let adgang til offentlige ladestandere, grundet den centrale tætte placering.
Placeringen på adresserne har ikke under høringsforløbet mm. givet anledning til bemærkninger i høringsperioden.

Kommunalbestyrelsen i Holbæk har i oktober 2022 godkendt klimastrategien Holbæk 2050. Klimastrategien viser, hvad der skal til, for at kommunen kan nå det fastsatte CO2-reduktionsmål på 70% i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. Et element i den vedtagne klimastrategi og den efterfølgende vedtagne mobilitetsplan er netop realiseringen af et offentlige ladestanderudbud i Holbæk Kommune, på udvalgte offentlige parkeringspladser i hele Holbæk Kommune.

Læs mere her:

Der kommer ladestandere 42 steder fordelt over hele kommunen | Holbæk Kommune

Foto: ABW