Søndag den 23. juni fejres sankthans traditionen tro i Strandparken. Det bliver en dag for hele familien med aktiviteter, bål og meget mere.
I årevis har Strandparken dannet rammer for festlige aftener, når midsommeren er blevet fejret sankthansaften. Sådan vil det også være i år, men da årets Sankt Hans falder på en søndag, kan parkens gæster glæde sig til et udbygget program med start kl. 14.00.
Fra klokken 14.00-17.30 fyldes parken med en masse sjove aktiviteter. Kl. 14.00 og kl. 15.15 starter orkesteret Babulja en fest på scenen, først for de mindste børn mellem 3-7 år og bagefter for de 8-12-årige plus familier.
Samtidig vil der være aktiviteter såsom billedkunst, dans og bevægelse, udendørs skakspil, discgolf, bordtennis og cirkusworkshop. Der vil være snobrød over bål med historieoplæsning og ansigtsmaling. Alle aktiviteter er gratis.
Den lille sult kan stilles i pandekageteltet, som åbner kl. 14.00.
Kl. 17.30 slutter aktiviteterne og der vil være et ophold i programmet indtil kl. 20.00, hvor aftenen skydes i gang med Holbæk Garden, der marcherer gennem parken, musik, taler, prisuddeling og bål.
I mellemtiden kan gæsterne blive hængende og spise deres medbragte mad eller købe aftensmad hos Foodsters, som sælger pulled pork burgere, både almindelige og vegetariske samt pomfritter. Hotel Strandparken vil sælge øl, vin og vand.
Aftenens program
Kl. 20:00 Holbæk Garden spiller aftenen i gang
Kl. 20:15 Konferencier Ole Hansen, formand for Udvalget for Kultur og Fritid, byder velkommen
Kl. 20:20 Koret Visible Voices optræder
Kl. 20:40 Aktivitetsprisen 2024 uddeles ved Ole Hansen
Kl. 20:50 Skills – overrækkelse af bronzemedalje
Kl. 21:00 Bålet tændes
Kl. 21:10 Visible Voices synger for på Midsommervisen
Kl. 21:15 Båltale ved Mette Truesen, Centerchef i Headspace Roskilde, Slagelse og Holbæk
Kl. 21:30 Koncert med Holbæk Bigband
Kl. 22:15 Koncert med pop/rock bandet Kühnrich
Kl. 23:00 Slut
Der er fri adgang for alle, så tag familie, venner og bekendte med til en hyggelig sommerdag og aften ved Holbæk fjord.
Aktørerne, der bidrager med aktiviteter er: Odins Ravne, Holbæk Disc Golf, Holbæk Bordtennisklub, Holbæk Skakklub, House of Momentum, Holbæk Gymnastikforening, Holbæk seniormotion, Holbæk Bibliotek, Holbæks Grønne Lunge, Cirkus Kæphøj og Holbæk Kulturskole.