Mal påskemotiver på hvidt porcelæn og dæk påskebordet med eget design. Malerværkstedet på Holbæk Museum er åbent på udvalgte dage i påskeferien.

Det er ren hygge, koncentration og afslapning at male på porcelæn. Få vejledning i, hvordan man forvandler en hvid kop eller tallerken til et stykke unika lige til at tage med hjem til påskebordet.

Vi tegner på hvidt porcelæn med specielle tusser. Motiv og farver er helt efter eget valg.

Påskeporcelæn er den 24., 26., 27. og den 28. marts. Nævnte dage kl. 11-13 og kl. 13-15. Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterende billetter er til salg i døren.

Billetten inkluderer et stk. hvidt porcelæn (fx tallerken eller krus). Der er muligt at købe ekstra porcelæn på stedet. 

 

Mal på porcelæn i påsken på Holbæk Museum. Foto: Museum Vestsjælland