Den 23. juni er der traditionen tro sankthansaften i Strandparken i Holbæk. Som man har gjort i flere hundrede år, fejres midsommer i et festligt fællesskab. Aftenen vil byde på aktiviteter for børn, musik, taler, prisuddeling og bål.

Der er fri adgang for alle, så tag dine venner, familie og bekendte med og vær med til en hyggelig sommeraften ved fjorden.

Program
Kl. 17.00-20.00 Forskellige aktiviteter for børn: Flyvende væsener-værksted/Holbæk Kulturskole ved Birgitte Kjøller og Bente Kjær Pedersen (kl. 17-19). Afprøvning af instrumenter (kl. 18-20)
Kl. 20.00 Holbæk Garden spiller aftenen i gang
Kl. 20.15 Konferencier Ole Hansen, formand for Udvalget for Kultur og Fritid, byder velkommen
Kl. 20.20 Koret New Gospel Voices fra Kundby optræder
Kl. 20.40 Aktivitetsprisen 2023 uddeles ved Ole Hansen
Kl. 21.00 Bålet tændes
Kl. 21.10 New Gospel Voices synger for på Midsommervisen
Kl. 21.20 Båltale ved Thomas Nielsen, ny direktør for Holbæk Sportsby
Kl. 21.30 Koncert med Hr Mærsk and the ChaChaChaaaas, elevband fra Holbæk Lilleskole
Kl. 22.15 Koncert med The Formænd
Kl. 23.00 Slut

Foto: ABW