Poul Krebs i bedste selskab med Palle Hjorth, Troels Skjærbæk og Rasmus Valldorf feat. Kajsa Vala. Det sker på Sidesporet den 2. juni.
På en udsolgt vinter- og forårsturné med fyldte koncertsale og lange ventelister, har Poul Krebs og bandet besøgt 25 byer med sange fra 25 album og efterladt et spor af begejstring fra både publikum og anmeldere. Og med god grund – de har måske aldrig stået skarpere end nu.
Poul Krebs har denne sommer valgt at prioritere nye initiativer, spillesteder og events, og vil samtidig præsentere sit publikum for en af de mest lovende guitarister og sangskrivere vi har:
“For mig er Kajsa Vala en af de nye kvindelige profiler der fortjener allermest opmærksomhed. Vi har indspillet lidt sammen gennem det sidste år, og jeg glæder mig til at præsentere mit publikum for hende,” udtaler Poul Krebs.