Lige nu er der gode chancer for at give julens ønsker ekstra medvind. Kom ud på Observatoriet kl. 19-22 og oplev stjerneskud i det fredede nattemørke, når meteorsværmen, Geminiderne, topper den 14. december.
I de mørke timer før midnat er der lige nu god mulighed for at se stjerneskud. En af årets mest lovende meteorsværme har været aktiv siden slutningen af november og topper den 14. december omkring kl. 22.
Når Jorden suser rundt i sin bane om Solen, rammer vi hvert år nogle af resterne fra Universets kometer. Når resterne rammer vores atmosfære, vil de brænde og skabe det lys, som vi på Jorden kan se som smukke stjerneskud.
En af årets mest lovende meteorsværme
Geminiderne er opkaldt efter stjernebilledet Tvillingerne, da meteorerne ser ud til at udspringe fra én af de to mest lysstærke stjerner i stjernebilledet, nemlig Castor. Ofte er meteorsværme rester fra kometer, men det forholder sig lidt anderledes med netop denne sværm. Astronomisk naturvejleder, Martti Holst Kristensen, forklarer:
”Geminiderne er en lidt særlig meteorsværm, da den stammer fra asteroiden 3200 Phaethon. Asteroider har normalt ikke haler, ligesom vi kender det fra kometer, og samtidig udsender halen for lidt støv til at kunne forklare alle stjerneskuddene. Alligevel er det en af årets mest lovende sværme.”
Stjerneskud er bedst at se i mørke, langt fra byens lys og med frit udsyn til himlen. Allerede fra kl. 18 vil de første stjerneskud kunne ses i nordøstlig retning, hvorefter udspringspunktet vil bevæge sig højere på himlen mod øst. Månen står op omkring kl. 22 og vil i timerne efter genere med sit lys.
Se stjerneskud fra Observatoriet
Kom forbi Observatoriet onsdag d. 14. december kl. 19-22 og hør mere om meteorsværme og stjerneskud. Alle vores udstillinger og aktiviteter er åbne. Hvis vejret tillader det, ser vi stjerneskud blandt de fire kupler på toppen af Observatoriebakken. Hvis det er overskyet, kommer stjernehimlen til dig via vores oppustelige planetarium.
Det koster 125 kr. at deltage. Billetter kan købes på Observatoriets hjemmeside.
Astronomisk naturvejleder, Martti Holst Kristiansen:
”Størstedelen af de meteorer vi kan se som stjerneskud har en partikelstørrelse, der svarer til et sandkorn (<2mm). Når større partikler rammer Jordens atmosfære, kaldes de ildkugler. Hvis meteorerne er tilstrækkeligt store til, at de kan ”overleve” den voldsomme tur ned gennem atmosfæren og nå helt ned til Jordens overflade, kaldes de meteoritter.”
”Jorden bevæger sig med en hastighed på ca. 30 km/s rundt om Solen, hvilket svarer til 108.000 km/t. Når de små partikler fra kometer og asteroider rammer Jordens atmosfære, opstår der en voldsom friktion, som får atmosfæren til at lyse op. Afhængigt af hvilke grundstoffer partiklen består af, vil stjerneskuddene lyse op i forskellige farver.”
