For mange haveejere kribler det altid ekstra i fingrene i foråret, når køkkenhaven kalder. Krisen har i år fået mange flere til at give sig i kast med højbede og selvforsyning. Haveselskabet guider her til at komme godt fra start med køkkenhaven.
Nyopgravede kartofler fra haven og sprød salat fra højbedet. Søde jordbær plukket i solen og friske majs på grillen. Drømmen om hjemmedyrkede lækkerier kan få tænderne til at løbe i vand på de fleste, og i disse dage planlægger haveejere og altandyrkere over hele landet sommerens høst. Og flere har i år endnu større ambitioner for køkkenhaven. Corona-krisen og det nedlukkede samfund har både givet mange mere tid i haven og sat tankerne om selvforsyning i gang.
– Krisen får mange til at drømme om at leve lidt ligesom ‘Bonderøven’, og det kan man også sagtens lade sig inspirere af i lille skala. Mange har mere tid i haven og vil være mere hjemme den kommende tid, og det er en god anledning til at komme i gang med køkkenhaven, hvis man ikke har prøvet det før, eller at prøve kræfter med nye sorter eller en større køkkenhave, hvis man har lidt erfaring, siger Louise Møller, havefaglig rådgiver i Haveselskabet.
Stigende interesse for køkkenhaven
I Spirekassen, der er en økologisk frøhandel, mærker indehaver Christine Wiemann også den stigende interesse for at dyrke køkkenhave.
– Jeg sælger cirka tre gange så mange frø til køkkenhaven, som jeg plejer. Mange nybegyndere skriver til mig, at nu har de tiden til det. Andre skriver, at de ikke har have, men gerne vil dyrke mikrospirer eller dværgtomater i vindueskarmen eller på altanen. Det er tydeligt, at der er kommet mere fokus på hjemmelivet, og mange er gået i selvforsynings-mode, siger Christine Wiemann.
Top-sællerten er hos hende i år er bladbede. Men også farvede gulerødder og lyserød blomkål er der efterspørgsel på. I det hele taget er farverne i fokus.
Gør det nemt at overskue
Farverne er oplagte at eksperimentere med – både hvis man har børnene med, eller hvis man vil udvide den eksisterende køkkenhave, påpeger Louise Møller.
– Det er en god anledning til at prøve nye sorter af. Man kan for eksempel dyrke fem forskellige slags ærter eller kartofler og finde ud af, hvilken smag man bedst kan lide. Der findes både blå kartofler og lilla ærter, som det er sjovt at eksperimentere med, siger Louise Møller.
Heller ikke gulerødder er altid orange, men findes både i hvid, rød, lilla og gul og i et væld af former og størrelser, og egner sig hver især til rå snacks, tilberedt mad eller til vinteropbevaring. Den erfarne køkkenhavedyrker Karna Maj har dyrket 23 forskellige gulerod-sorter og guider på Haveselskabet.dk gennem de mange sorter, så det bliver nemt at komme i gang.
Hun deler også sine erfaringer med de dyrkningsproblemer, der typisk opstår i køkkenhaven. Og det er også netop de spørgsmål, der er mange af i Haveselskabets telefonrådgivning.
– Vi hører ofte fra haveejerne, når noget ikke lykkes i køkkenhaven. Det kan være frø, der ikke spirer, eller når man hiver revnede gulerødder eller kartofler med sprækker op af jorden. Revner og sprækker kommer typisk, når jorden i en periode har været for tør, hvorefter der som kommer meget regn. Men man kan også være uheldig med en portion frø, som ikke vil spire. Og hvis noget ikke lykkes, skal man endelig ikke lade sig slå ud. Det er normalt og sker også for dem, der har dyrket køkkenhave i mange år, siger Louise Møller.
Og selv om tanken om selvforsyning kan virke fristende, er et godt udgangspunkt er ikke gabe over for meget.
– Hellere starte i det små og få en god oplevelse. Så kan man altid udvide køkkenhaven lidt år for år med flere sorter eller flere bede, anbefaler Louise Møller.
På Haveselskabet.dk/koekkenhave findes trin for trin-guides til både nybegyndere og erfarne i køkkenhaven og tips til dyrkning af de enkelte grøntsager.
Kom godt i gang
Gør jorden i køkkenhaven klar ved at fjerne alt ukrudt, så den ligger bar, og solen kan varme den op. Jorden skal helst være 12-15 grader for en god spiringstemperatur – enkelte grøntsager som fx græskar og agurker skal have en højere temperatur.
Indtil jorden er varm nok, kan man mange frø forspires i vindueskarmen – det gælder fx kål og salat. Når frøene er spiret, skal de helst stå køligere end stuetemperatur men med lys. Står de for varmt, bliver planterne typisk lange og ranglede. Læs altid vejledningen på pakken med frø, da så-tidspunkt kan variere fra sort til sort.
Sår du frøene i lige rækker, er det nemmere at kende forskel på grøntsagsspirer og ukrudt.
Jorden skal være fugtig, når du sår. Er sommeren tør, skal du huske at vande – helst om morgenen eller aftenen, når der ikke er direkte sol på bedet.
Vil du holde sneglene helt ude af køkkenhaven, er det nemmest at dyrke i højbed med en såkaldt sneglekant, som forhindrer dyrene i at nå op til grøntsagerne.
Grøntsager som radiser, pluksalat, dild og spinat vokser hurtigt og kan med fordel sås med jævne mellemrum, så du kan høste over hele sæsonen og stadig nå at få glæde af i køkkenet.
Er du nybegynder, eller har du børnene med i køkkenhaven, kan det betale sig at dyrke køkkenhave i højbed eller et tydeligt afgrænset bed. Det gør det nemmere at begrænse sig, og dermed nemmere at luge og overskue, når afgrøderne vokser sig store.
Fem gode til børnene
Radiser og salat: Ikke alle børn kan lide salat og radiser, men det spirer hurtigt, og ventetiden er ikke så lang.
Ærter: De vokser hurtigt og får en vis størrelse, og mange børn elsker både smagen af ærter og at få lov til selv at bælge dem. Det kan være en idé at forspire dem indenfor, så de ikke ædes af skadedyr i haven.
Græskar: De er sjove, fordi de bliver store, og det er sjovt at have sit eget græskar at skære ud til Halloween.
Solsikke: En supernem blomst, som mange børn elsker, fordi den bliver højere end både dem selv og de fleste voksne.
Kartofler: Det er fascinerende at se, hvordan en enkelt knold kan blive til 20 kartofler. Kartoflen flås i flere farver – blandt andet den blå, som man kan lave blå-lilla kartoffelmos af.
