Teatret Fair Play og Holbæk Teater, har igen i år, lavet en forestilling i samarbejde med elever fra Holbæk Drama College.
Holbæk Drama College er et 3-årigt scenisk kursusforløb, som elever kan tage sideløbende med deres gymnasiale uddannelse på Stenhus Gymnasium. Her får eleverne mulighed for at arbejde med teater i praksis på Teatret Fair Play og Holbæk Teater.
Lillys Danmarkshistorie hedder forestillingen. Forestillingen er baseret på Pia Fris Laneths bog af samme navn. Det specielle ved forestillingen i år er at stykket er skrevet af 2 elever fra Holbæk Drama College: Amalie Halberg og Sofie Richoff Jensen.
Lillys Danmarkshistorie er en musikalsk og humoristisk forestilling om fire generationer af kvinder, der skabte det Danmark, vi kender i dag.
Kom ned på Teatret Fair Play og oplev de unge skuespillertalenter. De har arbejdet hårdt og glæder sig til at vise hvad de har fået ud af forløbet.
Der var premiere på forestillingen i lørdags, for et næsten udsolgt Holbæk Teater.
Eleverne er på turné på skoler i Holbæk Kommune fra d. 24-28. februar.
Forestillingen kan opleves på Teatret Fair Play d. 29. februar kl. 15.00.
Billetter kan købes på www.fairplay.dk eller på mail: fairplay@fairplay.dk
Bestil billetter her: https://www.fairplay.dk/lillys-danmarkshistorie/