Onsdag d. 13. november inviterer Holbæk Kommunalbestyrelse til dialog- og kommunalbestyrelsesmøde, der afholdes på Orø Kro, Bygaden 57, 4305 Orø. Her har du mulighed for at høre nærmere og få en snak om, hvad der rører sig på Orø, samt stille spørgsmål til politikerne under dialogmødet.
Kommunalbestyrelsen holder ordinære møder én gang om måneden. Det sker normalt i Byrådssalen i Holbæk. Men ikke i februar, juni og november. Politikerne besluttede nemlig sidste år, at tre af deres møder i 2019 skal afholdes uden for Holbæk by. De to første møder er blevet afholdt i hhv. Svinninge og Mørkøv, og nu er turen for årets sidste møde uden for byrådssalen kommet til Orø.
Dagens program, onsdag d. 13. november
14.00 – 14.10 Velkomst v/ Michael Kousted, kroejer
14.10 – 15.40 Boligstrategi
• Velkommen v/ Orø Lokalforum
• Indledning v/ Karen Thestrup Clausen, kommunalbestyrelsesmedlem – om borgermøderne og boligstrategien
• Kort oplæg om fakta om området v/ administrationen – planmæssige muligheder, prognoser, boligsituationen i området mm.
• Oplæg v. Orø Lokalforum – præsenterer deres syn på boligudvikling i lokalområdet
• Fælles drøftelse
• Opsamling v/ lokalforum
15.40 – 15.50 Pause med mulighed for rundvisning på kroen
15.50 – 16.20 Turisme
Oplæg om turisme v/ turistchef Anne-Grete Sørensen og efterfølgende dialog.
16.20 – 17.00 Dialog ved Orø Lokalforum – borgmester Christina K. Hansen er ordstyrer
Kom og deltag i dialogen omkring blandt andet:
• Transport og infrastruktur
• Sundhed og lægehjælp
• Naturressourcer og alternativ energi
17.00 – 18.00 Pause
18.00 – ? Kommunalbestyrelsesmøde – borgere er meget velkomne til at overvære mødet
Der er offentlig adgang til de ordinære kommunalbestyrelsesmøders åbne dele af dagsordenen. Møderne starter kl. 18.00. Link til Kommunalbestyrelsens dagsordener og referater (dagsorden til et kommende møde ligger typisk tilgængeligt 4 hverdage inden selve mødet).
Der bliver ikke transmitteret live fra kommunalbestyrelsesmødet på Orø.