Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2019/09/16 til 2019/09/24.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spirituskørsel – Hovedgaden, Gislinge – Holbæk
Kl. 1205 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 54-årig mand fra Svinninge for både spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden i en personbil, som den 54-årige ikke måtte føre, fordi han i forvejen var frakendt kørekortet. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.
Ramponeret bil på vejen – Kvarmløsevej, Tølløse – Holbæk
Kl. 1849 fik politiet via alarm 112 melding om, at en meget ramponeret personbil med bl.a. knust forrude, defekt sidespejl uden glas og huller i taget kørte rundt i området ved Tølløse. Politiet kørte til området og fandt bilen kort før kl. 1900 kørende ad Kvarmløsevej med en ejeren – en 20-årig mand fra Holbæk – bag rattet. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da bilen ikke var i forskriftsmæssig stand til brug på offentlig vej. Politiet afmonterede derfor bilens nummerplader og markerede bilen med politistrimmel, indtil ejeren får bilen fjernet fra Kvarmløsevej. Ejeren var et par dage tidligere forulykket og rullet rundt i bilen ved Tuse Næs, da han ville undvige et rådyr, men bilen kunne dog køre fra stedet ved egen kraft.
Narkobilist med brændstof i bagagerummet – Holbæk
Kl. 0630 standsede politiet en varebil, der kørte ad Stenhusvej i Holbæk. Bag rattet sad en 26-årig kvinde fra Ringsted, der deltog i en narkometertest. Den indikerede, at hun var påvirket af amfetamin under kørslen, hvorfor hun blev sigtet for narkokørsel og anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Kvinden havde ved anholdelsen i øvrigt 0,6 gram amfetamin på sig. Ved nærmere undersøgelse af varebilen fandt politiet i varerummet flere dunke fyldt med dieselolie og en lang slange. Under politiets arbejde ved varebilen ankom en 39-årig mand fra Ringsted pludselig til stedet. Han kendte den kvindelige fører og ville i øvrigt oplyse, at dieselolien var blevet stjålet fra en entreprenørmaskine på en byggeplads ved Skovvejen / Sorøvej (rute 57). Manden blev derfor også anholdt, og begge blev sigtet for tyveri af brændstoffet, som politiet beslaglagde med henblik på genudlevering til den forurettede. Begge b lev løsladt efter afsluttet efterforskning i sagen og udtagelse af en blodprøve for kvindens vedkommende. Politiet kontakter begge sigtede, når deres sager skal afgøres på et senere tidspunkt.
Søndag – mandag
Kvinde fundet livløs i havnen – Kanalstræde, Holbæk
Kl. 09.01 blev en livløs kvinde fundet i havnebassinet ved Holbæk havn. Politi, brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet. En båd blev bestilt til at bjerge kvinden op, men inden båden nåede frem fik politipatruljen fik den livløse kvinde op af bassinet i samarbejde med vidner på stedet. De ydede livreddende førstehjælp indtil ambulancen kom frem og overtog behandlingen af den livløse kvinde. Hun blev kørt til sygehuset, hvor der blev forsøgt genoplivning. Kvinden, som viste sig at være en 41-årig kvinde fra Uganda blev erklæret død på sygehuset kl. 10.43. Hun opholdt sig i landet som turist, da hun besøgte bekendte i området. Politiet undersøger nu omstændighederne omkring ulykken, for at afklare kvindens færden op til det skete. Politiet har i den forbindelse afhørt flere vidner, og der skal afholdes et retslægeligt ligsyn. De foreløbige undersøgelser af kvinden viser ikke tegn på, at hun har været udsat for en forbrydelse. De pårørende i Uganda e r underrettet om dødsfaldet.
Mand med attrappistol anholdt – Labæk, Holbæk
Kl. 09.10 modtog politiets vagtcentral et alarmopkald fra en borger, der havde observeret en mand med en pistollignende genstand i bukselinningen på gaden i Holbæk. Borgeren kunne oplyse, at manden nu befandt sig i et solcenter. Politiet kom frem til stedet og afspærrede gaden. Da manden kom ud fra solcentret blev han råbt an af politiet, som efterfølgende kunne anholde manden uden dramatik og sikre den pistollignende genstand, der viste sig at være en attrappistol. Det viste sig, at der var tale om en 53-årig psykisk uligevægtig mand uden fast bopæl, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev løsladt senere på dagen.
Politiet vil gerne takke den opmærksomme borger for at reagere hurtigt og alarmere politiet. Samtidig vil politiet på det kraftigste advare alle mod at medbringe attrapvåben i det offentlige rum. Politiet tager ikke nogen chancer, når vi modtager en anmeldelse om et muligt våben, og personer, der bærer attrapvåben udsætter både sit eget liv og andres liv for alvorlig fare.
Kørsel uden førerret – Jernbanevej 10, Mørkøv – Holbæk
Kl. 09.39 standsede en patrulje en personbil, der blev ført af en 19-årig mand fra lokalområdet, der ikke kunne fremvise et gyldigt kørekort. Manden blev fundet i besiddelse af 1,9 gram hash, som patruljen beslaglagte, og manden blev sigtet. Patruljen mistænkte, at føreren var påvirket, og han var i den forbindelse anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve. Når resultatet af blodprøven er klar, vil manden få afgjort sagerne.
Narkopåvirket fører uden kørekort – Kalundborgvej, Allerup – Holbæk
Kl. 22.45 standsede politiet en 32-årig mand fra Grevinge, for at lave en rutinemæssig kontrol. Føreren havde fået sit kørekort inddraget, da han ikke havde generhvervet førerretten efter en betinget frakendelse. Han var desuden påvirket af hash, så han blev sigtet og anholdt, for at få udtaget en blodprøve. Køretøjet blev ransaget og her fandt patruljen 3,4 gram hash og en peberspray, som han også blev sigtet for at besidde. Politiet beslaglagde de ulovlige effekter med henblik på konfiskation. Den 32-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, som politiet nu afventer resultatet af. Herefter vil den 32-årige høre mere i sagerne.
Mand sigtet for kørsel uden førerret og bil beslaglagt – Roskildevej, Holbæk
Kl. 23.57 blev en 55-årig mand sigtet for tredjegangskørsel uden førerret. Manden køretøj blev samtidig beslaglagt med henblik på konfiskation og blev fragtet bort. Den 55-årig ønskede ikke sagen indbragt for retten. Manden vil nu få afgjort sine sager ved retten.
Lørdag – søndag
Spirituskørsel på knallert – Kalundborgvej, Holbæk
Kl. 16.00 blev en 65-årig mand fra Gislinge anholdt og sigtet for at køre på sin lille knallert på cykelstien, uagtet han var påvirket af spiritus over det tilladte. Han fik udtaget en blodprøve og vil høre nærmere, når resultatet foreligger.
Indbrud i Perioden
Oldhøjen, Holbæk
Smedelundsgade, Holbæk
Friheden, Bjergby, Mørkøv
Nykøbingvej, Stigs Bjergby, Mørkøv
Hovedgaden, Svinninge