Sikring af hus og hjem er mere end bare et elektronisk apparat, som holder indbrudstyve væk – og det kan Byens Låse & Alarmservice nikke genkendende til. Med flere års erfaring inden for låse- og alarmservice, står virksomhedens dygtige låsesmede og øvrige medarbejdere hver dag klar til at hjælpe et stigende antal kunder i deres butik i Holbæk. Og det er ikke kun handel, som kunderne kommer for – det er i stigende grad også den kyndige og kompetente vejledning og rådgivning, som de kan få.
3 år på bagen med butik i Holbæk
Byens Låse & Alarmservice ApS har i nu 3 år haft butik på Smedelundsgade 23 i Holbæk. Butikken kører strygende, og et stigende antal kundebesøg og ekspeditioner er bl.a. en del af grundlaget for virksomhedens vækst. Virksomheden har eksisteret siden 1986, og derfor går erfaringerne hos det dygtige personale langt længere tilbage end de 3 år, hvor butikken har eksisteret. Veluddannede låsesmede med fokus på kvalitet og et højt fagligt niveau sørger hver dag for, at både nye og eksisterende kunder får den hjælp, som de har brug for. Og det er ikke bare med til at skabe vækst i lokalsamfundet – det er samtidig en sikkerhedsgivende faktor, som skaber bedre tryghed i byen.
Kundens ønsker kommer først
At kundens ønsker kommer først er ingen hemmelighed, hvis du spørger firmaet selv. Det betyder, at der hver dag hjælpes både private kunder, som ønsker at købe en ny alarm til deres bolig, virksomheder, ved hvem der udføres sikkerhedstjek, og ejendomsfunktionærer fra de forskellige boligselskaber i Holbæk, som kommer forbi butikken og henter nøgler, får udført reparationer osv.
Den enkelte kundens behov er grundlaget for, at arbejdet bliver så tilfredsstillende som muligt, og netop derfor er ’gengangere’ blandt kunderne stadig hyppigere. Byens Låse & Alarmservice hjælper alle dele af Holbæk til en tryggere fremtid.
Et væld af forskellige arbejdsopgaver
Netop fordi den enkelte kundens ønsker altid er i højsædet, og der hjælpes mange forskellige kundetyper, spænder arbejdsopgaverne, som foretages i butikken i Holbæk vidt. Her gælder det alt fra udskæring af bilnøgler og cykelnøgler til salg af RUKO nøgler, reparation af låse, omkodning af cylindre, producering af låsesystemer samt gravering af hundetegn og lignende.
Selvom fagligheden er vigtig, erstatter denne ikke det store fokus på et højt serviceniveau, som udspiller sig ved hvert eneste besøg, og som er til glæde for mange af Holbæks indbyggere. Både systemer og arbejdsopgaver udvikles konstant, i takt med at sikkerhedsbranchen udforsker nye muligheder, og det betyder, at den vækst, som butikken i Holbæk oplever, kan være altafgørende for, at den fortsat kan være med på de nyeste innovationer og teknologier.
Uanset hvilken opgave, som skal udføres, er garantiordning desuden integreret i købet, og det er endnu en sikkerhed for kunden, som Byens Låse og Alarmservice ApS sikrer.