De fortsætter succesen med sommerteater og viderefører traditionen med en skør og skæv udgave af en kendt klassiker. Denne gang er det Zorro, der kommer under Flemming Jensens kærlige behandling i Zorro og Den Forbudte Sombrero. Det sker 6. august – 5. september 2021 på Holbæk Museum.
Zorro, ”Den maskerede hævner”, er en af de legendariske heltefigurer, der træder til, når slyngler regerer, og uretfærdighederne hober sig op. Handlekraftige helte som Robin Hood, Superman og Dan Jørgensen!
Museumsgården vil i sommeren 2021 dufte pikant mexicansk, når den legendariske Zorro indtager gården. Der vil være rygende revolvere, farlige fægtedueller og piskesmæld. Spansk-inspireret musik og dans vil sitre temperamentsfuldt i aftenluften og de garanterer, at de på intet tidspunkt vil slå over i riverdance…!
Der er garanti for et godt grin og Holbæk bli’r aldrig den samme igen!
Adios Amigos