Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet Mar 15, 2017 til Mar 22, 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-holbaek.dk
Færdselsuheld – Møllevej, Holmstrup, Svebølle – Holbæk
Kl. 1814 fik politiet via alarm 112 en anmeldelse om et færdselsuheld, hvor en bil havde påkørt et træ og efterfølgende var brudt i brand. Det viste sig, at føreren – en 64-årig mand fra Jyderup – var blevet reddet ud af bilen og straks blev bragt til fornøden behandling på skadestuen i Holbæk for skader på sit ene ben som følge af uheldet. Han havde under kørslen fået højre hjulpar ud i græsrabatten, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og ramte et vejtræ. Der var ikke andre trafikanter involveret i uheldet.
Brand i hus – Svinninge, Holbæk.
Kl. 0545 blev politi og brandvæsen alarmeret til Strandvejen, hvor der var ild i et stråtækt hus. En forbipasserende 58-årig mand fra Vig, der kørte med en saltspreder bemærkede, at der kom røg fra huset, og derfor standsede han op og bankede familien op.
Familien kom ud af huset uden nogen kom til skade, men huset blev skadet som følge af branden. Politiets teknikere vil nu forsøge at klarlæggebrandårsagen.
Stor ros til den årvågne anmelder, der var skyld i, at familien kom ud uden nogen kom til skade.
Røveri mod forretning – Jyderup, Holbæk.
KL. 0735 kom to unge mænd og en pige, alle i 20érne, ind i Fakta på Drivsåtvej, hvor en af mændene to en sixpack med øl, og da personalet gjorde opmærksom på den manglende betaling, truede en af mændene personalet og sagde, at de skulle holde kæft, ellers ville de få tærsk.
De kørte dernæst fra stedet. Politiet gennemså video i forretningen, og da man senere samme formiddag var ude i en opgave i Kaldred, traf politiet de tre personer.
Den ene mand stak af, men han blev senere anholdt, og de to andre blev tilbageholdt på stedet.
Politiet anholdt kl. 1055 en 19-årig mand fra Eskebjerg, og kl. 1126 blev en 18-årig fra Dianalund anholdt. Kvinden, der var med i forretningen, blev ikke tilbageholdt.
Politiets jurister vurderede, at de to anholdte ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør. Sagen vil senere blive behandlet i retten.
Spirituskørsel – Svinninge, Holbæk.
Kl. 1652 anholdt politiet en 37-årig mand med ukendt adresse, der kørte i bil på Ringstedvej. Han var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.
Narkokørsel – Holbæk.
Kl. 1815 anholdt politiet en 24-årig mand fra Idestrup, der kørte i bil på Holbækmotorvejen ved Holbæk. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve. Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.
Biltyve anholdt – Landevejen, Tuse, Holbæk
Kl. 1950 anholdt politiet en 24-årig mand fra Maribo samt en 22-årig kvinde uden fast bopæl for at køre rundt i en personbil, der var meldt stjålet fra Farum i februar måned. Kvinden, der førte den stjålne bil og i øvrigt var frakendt kørekortet i forvejen, var påvirket af narkotika under kørslen, hvorfor hun fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Begge blev løsladt efter afhøring til sagerne, men de kan begge forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod dem skal afgøres. Bilejeren er underrettet om, at bilen er blevet fundet.
Indbrud i skole – Hovedgade, Svinninge – Holbæk
Kl. 0759 modtog politiet en anmeldelse fra en skole om et indbrud, der blev forøvet tirsdag d. 140317 kl. 0046-0050. Det viste sig, at fire gerningsmænd havde brudt et vindue op, hvorefter de fik adgang til skolen. Fra et medierum stjal de ca. 40 Ipads. Ud fra skolens overvågningsvideo kunne ses de fire gerningsmænd i alderen 16-25 år, som kørte fra stedet i en lys personbil med fire døre og formentlig af mærket Fiat. Politiet afventer nu resultatet af de tekniske spor, politiet fandt på stedet.
Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt ved skolen i løbet af natten. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Færdselsuheld – Landevejen, Holbæk
Kl. 2018 rykkede politiet ud til et færdselsuheld i rundkørslen ved Holbækmotorvejen. En 42-årig mand fra Fårevejle var i en personbil kørt ad Landevejen mod øst, og i rundkørslen fortsatte han ligeud, så han kørte op over en ca. tre meter høj jordvold. Den 42-årige fører blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve, idet politiet skønnede ham påvirket af formentlig medicin i en sådan grad, at han ikke kunne føre bilen forsvarligt. Føreren kom ikke til skade ved uheldet, hvor der ikke var andre trafikanter impliceret.
Brandundersøgelse – Kirkevej, Svinninge, Nørre-Asmindrup – Odsherred
Kl. 1450 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en ældre landejendom, der var opstået ildebrand i beboelsen. Brandvæsnet sendte røgdykkere ind i huset, hvor de hurtigt fik slukket ilden. En 76-årig kvinde og en spirituspvirket, 48-årig mand på stedet var kommet ud, men den 48-årige mand blev dog kørt til kontrol på skadestuen for eventuel røgforgiftning. Årsagen til branden kunne ikke umiddelbart fastlægges, hvorfor politiet skulle undersøge brandstedet senere.
Kl. 1858 fik politiet melding om, at der igen var ildebrand i beboelsen på landejendommen. Brandvæsnet og politiet kørte atter til stedet, hvor den 48-årig mand igen blev truffet. Der var opstået brand flere steder i beboelsen, hvorfor politiet anholdt den 48-årige som mistænkt i forbindelse med brandene, som der ikke umiddelbart var nogen naturlig forklaring på. Politiet afspærrede om rådet, og el-selskabet kom til stedet for at afbryde strømmen på grund af brandene. Brandefterforskere skal nu kigge nærmere på brandene i et forsøg på at fastslå årsagen til dem. Den 48-årige er fortsat i politiets varetægt og skal afhøres nærmere i relation til brandene.
Indbrud i perioden
Hjulmagervej, Holbæk
Ringstedvej, Kvanløse, Holbæk.
Springstrup, Holbæk
Regnbuen, Holbæk
Jeppes Torp, Tjebberup, Holbæk
Stjernedalen, Holbæk
Ewalds Have, Holbæk
Lindegårdsparken, Kirke Eskilstrup
Hovedgaden, Svinninge
Sejergårdsvej, Tølløse
Mosevejen, Nr. Eskilstrup, Tølløse
Tølløsevej, Ugerløse
Skovtoftevej, Skovhusene, Ugerløse
Bøgevej, Ugerløse
Vipperød Byvej, Vipperød