Af Dan Kiving
Det er en ny, men spændende juletradition for mange at tage til Holbæk første eller anden juledag for at nyde en julefrokost af de mere omfattende hos Michael på restauranten ved Holbæk Marina.
Heller ikke i år var der tale om det julevejr, som vi jo alle sammen kan huske fra vores barndom, hvor vi jo løb på skøjter og kælkede hver eneste dag hele vinteren. Det eneste hvide, der på Vadestedet var at skue, var skummet på juleøllen og farven på ris a la manden. For også i år var der plusgrader i luften, og det var regn – meget regn – der kom ned fra himlen, og den fabelagtige udsigt fra 1. salen bød på dis over en fjord helt uden is.
De to sidste dage har vi jo gang på gang sunget den ældgamle danske julesandhed af Peter Faber, at “moder står i køkkenet, nu skal hun traktere. Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge!”, som er en tekst, der helt sikkert holder i de fleste familier. Lige bortset fra, at mor jo har sit eget Dankort, og glemmer hun det, kan hun jo Swippe eller bruge MobilPay. Bagateller, som nok skal blive indskrevet i julesangene fremover, når vore børnebørn ikke længere ved eller interesserer sig for, hvad mønter og pengesedler er for noget.
Og når vi på den måde kan glæde os over, at moder m/k har forkælet os med alle mulige lækre julespecialiteter, og vi i den nærmeste familie- eller vennekreds har overspist af ren og skær julehøflighed, er der vel ikke noget mere naturligt end at invitere mor m/k og resten af familien til en anden-juledags-frokost på Vadestedet? Nej vel, så mor m/k kan slappe af og selv nyde en veltillavet og velanrettet julefrokost med udsigt til fjorden ved Holbæk.
På julebuffeten mangler der ikke noget! Det vil sige, at når alle gæsterne på én gang går til buffetbordet og “danser lystigt i ring” omkring bordet, når der lige er bragt alt det lækre ind fra køkkenet, kan der opstå en kort ventetid – så står vi alle sammen ligesom i “Vadestedet”! Og selvom personalet løber i pendulfart mellem køkken og buffet, så hænder det, at ribbensstegen, blodpølsen med alt der hører sig til eller frikadellerne på magisk vis forsvinder. Men ikke i længere tid ad gangen – til stor lettelse for den stakkels gæst, der lige så den sidste lune tartelet blive bortført af en storsmilende herre.
Der er en julespeciel varm og hyggelig stemning Restaurant Vadestedet i dag, ligesom i går; en god stemning af, at nu kan vi alle sammen, børn og voksne, kvinder og mænd, unge og ældre, slappe helt af. For juletræet stod skønt for to aftner siden, gaverne blev for de flestes vedkommende modtaget med et smil, og der er stort set ikke andet, vi skal lave end at nyde den dejlige, velduftende og velanrettede julefrokost.
Og da vi nåede til ris a la manden med den lune kirsebærsovs og chokoladekagen, og kaffen var blevet bestilt og leveret af det storsmilende personale, måtte vi – sikkert sammen med alle de andre gæster – indrømme, at nu havde vi traditionen tro spist lidt mere end der var plads til OG, at vi håber, at Michael her på Restaurant Vadestedet vil sørge for, at “rør blot ikke ved min gamle jul!” fremover også kommer til at omfatte julefrokosten en af juledagene på Restaurant Vadestedet i Holbæk. Glædelig Jul!
